Rejsebureau fordobler overskud
Pressemeddelelse juni 3, 2005 ØkonomiSidste regnskabsår mere end fordoblede det danske rejsebureau KILROY group travel A/S sit overskud før skat til 2,5 mio. kroner. "Vi har fokuseret på at skabe merværdi for kunderne via kompetent rådgivning og skræddersyede produkter," forklarer direktør Allan Qvist.
Sidste år mere end fordoblede KILROY group travel A/S sit overskud før skat til 2,5 mio. kroner. ”Vi har fokuseret på at skabe merværdi for kunderne via kompetent rådgivning og skræddersyede produkter,” siger adm. direktør Allan Qvist.Der var glæde i KILROY group travel A/S da det danske rejsebureau gjorde status efter regnskabsåret 2004. ”Det gav et overskud på 2,5 mio. kroner før skat mod 1,1 mio. kr. i overskud før skat i 2003,” siger adm. direktør for KILROY group travel, Allan Qvist. Han er tilfreds med overskuddet ud af en omsætning på 184 mio. kroner mod 182 mio. kr. i 2003. ”Der arbejdes med meget små marginaler i rejsebranchen og det glæder navnlig, at tallene for dette regnskabsår allerede nu indikerer en yderligere vækst i omsætning og overskudet for 2005,” siger Allan Qvist.
Han forklarer bl.a. overskuddet for 2004 med, at hans afdeling i rejsekoncernen KILROY travels International A/S, sidste år satte fokus på konceptudvikling.
”Vi sælger navnlig studierejser. Vi har investeret meget i at løfte det faglige niveau på de grupperejser, vi arrangerer. F.eks. investerede vi sidste år i udviklingen af et fagligt kompendium på alle vores destinationer. Her kan læreren læse, hvordan han eller hun forbereder, udfører og efterbehandler rejsen for sine elever, så fagligheden tilgodeses,” siger Allan Qvist og fortsætter: ”Samtidig har vi skåret ned på områder udenfor vores traditionelle marked - og vi har gjort mere ud af områder, vi er dygtige til.”
KILROY group travel A/S havde sidste år 108.000 gæster, 4.000 flere end i 2003. Rejsebureauet har bl.a. specialiseret sig i studieture for undervisningsinstitutioner.
Udover studierejser arbejder KILROY group travel A/S også med bl.a. skirejser og har ambition om indenfor to år at blive Danmarks største skirejsebureau.
KILROY group travel A/S har således på to år firedoblet sin omsætning af skirejser og er nu Danmarks tredjestørste udbyder af skirejser.
Kontakter
Allan Qvist
KILROY group travel A/S✉ allan*********************** Vis...
☎ 33480*** Vis...
http://www.kilroygroups.dk
Emner
Økonomi