PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/rejsearrang%C3%B8r-uddeler-tidligere-julegaver-11423

Rejsearrangør uddeler tidligere julegaver

Pressemeddelelse december 13, 2010 Livsstil

Danmarks nyeste rejsebureau, Primo Tours, afvikler utraditionel julegavekonkurrence med attraktive gaver på facebook.

Bjarke hansen
Bjarke Hansen, direktør for Primo Tours

Rejsebureauet Primo Tours har siden bureauets start for et år siden, markeret sig med en række utraditionelle markedsføringstiltag.

Det seneste skud på stammen er konkurrencen ”Den store julegavefest”, som kører facebook med en præmiesum på 50.000 i form af et stort antal rejsegavekort.

”Samlet set skal alle vores markedsføringstiltag og events medvirke til at skabe os en anderledes profil end de øvrige charterrejsebureauer. Vi så en ny mulighed her i julemåneden med en julegavekonkurrence, som vi kalder Den Store Gavefest. Har skal deltagerne hver dag svare på et enkelt spørgsmål om et af vores hoteller eller én af vores destinationer, hvorefter de deltager i lodtrækningen om præmier for i alt 50.000 kr. ” forklarer rejsebureauet direktør, Bjarke Hansen, som også fortæller at mellem 1.000 og 2.000 hver dag deltager i konkurrencen.    

Når konkurrencen kører på facebook er årsagen, at Primo Tours i forvejen mange tusinde venner der – bl.a. fordi bureauet nu udbyder Last Minute rejser på facebook, hvilket har fået vennekredsen til at eksplodere. 

Sommerrejser rives væk

Eksploderet er også salget af ferierejser til næste sæson. Siden Primo Tours udsendte deres sommerkatalog for en måneds tid siden, har bestillingerne over internet og telefon nærmest væltet ind.

”Allerede nu kan vi se, at mange af vores mest populære rejsemål og hoteller er eller er tæt på at blive udsolgt i næste års højsæson. Vi har fortsat mange ledige flysæder og hotelværelser, og slår de ikke til, så skaffer vi nogle flere,” pointerer Bjarke Hansen.

Utraditionel markedsføring

Primo Tours startede med at sælge de første ferierejser ved juletid sidste år.

Den utraditionelle markedsføring startede i januar, hvor bureauet inviterede 100 vestjyder gratis til EM i håndbold med fly og alt betalt.

Senere lancerede bureauet begrebet Mini All Inklusive og kastede for fem millioner kroner rabatter ind i chartermarkedet. Og før sommerferien lanceredes så på facebook eventen ”Første gang”, hvor alle kunne indstille venner, familie, kæreste eller andre, som fortjente at vinde en charterrejse for to personer. Der blev udloddet i alt 10 x 2 rejser til de, som fik flest stemmer.

”Primo Tours vil ikke være som de andre og blot være én blandt mængden af danske rejsearrangører. Vi ønsker at skabe os en profil som ”katten i hyttefadet”, elsket blandt kunderne, men bestemt ikke af konkurrenterne. Det gør vi med kvalitetsrejser til skarpe priser og en anderledes markedsføring”, slutter Bjarke Hansen.

Kontakter


Emner


Livsstil