PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/radiokanalen-ramasjang-f%C3%A5r-egen-dab-radio-11913

Radiokanalen Ramasjang får egen DAB radio

Pressemeddelelse maj 5, 2011 Musik

GizmoLink A/S har i samarbejde med DR udviklet Ramasjang DAB radio til børn

680 1

Nu bliver det for alvor sjovt for børnene at lytte til radio. DR’s nye digitale børnekanal Ramasjang Radio får sin helt egen DAB radio, hvid og med det genkendelige Ramasjang logo. Radioen er blevet til i et samarbejde mellem DR og GizmoLink A/S, som er førende leverandør af DAB og Internet radioer på det nordiske marked.

Humørfyldt radio i form og indhold
Ramasjang Radio henvender sig til de 3-10-årige. Om morgenen fra kl. 6-8 kan alle børn lytte med, mens tilbuddene om formiddagen er målrettet de børn, som er i børnehave. Her er sjove indslag, historiefortællinger, morgengymnastik, tegnetime, rim og remser og børnenyheder. Om eftermiddagen og i de tidlige aftentimer er programmerne dedikeret til skole-børnene, som blandt andet kan lytte til MGP musik, sketches og indslag med mange af de kendte profiler fra DR Ramasjang. Og ligesom indholdet er spækket med sjove oplevelser, signalerer designets form, kvalitet og humor. En sikker succes hos de små!

Ramasjang DAB radio har både DAB og FM radio, sleep timer, ur og alarm, AUX indgang, forudindstillet stationer, baggrundslys mm. Prisen på radioen er 699 kr., og den føres kun hos Fona.

Yderligere oplysninger på www.fona.dk.

Emner


Musik