PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/r%C3%A5d-d%C3%A5d-vokser-374

RåD&DåD vokser

Pressemeddelelse december 29, 2003 Erhverv

RåD&DåD Byggecenter a/s markerer årsskiftet med indlemmelse af endnu et byggecenter i kæden, og befæster dermed positionen som landets førende kæde på byggevaremarkedet.

Pr. 1. januar indlemmes Faxe Tømmerhandel i Karise i RÅD&DÅD-kæden. Faxe Tømmerhandel har i de seneste år repræsenteret Byggekram, men har valgt at blive en del af RÅD&DÅD bl.a. for at styrke sig på områder som rådgivning og markedsføring.

- RÅD&DÅD er kendt for kvalitet og stor faglighed. Hertil kommer, at de som landets førende kæde på byggevaremarkedet er i stand til at tilbyde et større vareudbud og en stærk markedsføring. Og sådan en kæde vil vi naturligvis gerne være en del af, siger afdelingschef Jens Nørhave fra det kommende RÅD&DÅD i Karise.

Med det nye medlem kommer RÅD&DÅD til at omfatte 78 byggecentre, 77 i Danmark og ét på Færøerne.

- Det nye byggecenter i Karise passer til RÅD&DÅDs profil. De prioriterer faglighed og rådgivning højt, og så ligger de som alle vore andre byggecentre sammen med en eksisterende trælast. Det er med til at sikre høj kvalitet i produkter og rådgivning, hvilket er bærende elementer i RÅD&DÅDs koncept, siger kædedirektør hos RÅD&DÅD Søren Ibsen.

Faxe Tømmerhandel er 100% ejet af C.F. Petersen & Søn A/S i Køge.

Yderligere information gives gerne ved henvendelse til:

Kædedirektør Søren Ibsen
RÅD&DÅD Byggecenter a/s
Tlf.: 87 45 42 11

Afdelingschef Jens Nørhave
Faxe Tømmerhandel, RÅD&DÅD Byggecenter Karise
Tlf.: 56 78 86 84

Kontakter


Emner


Erhverv