PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/pumper-gulvbeton-helt-op-i-120-meters-h%C3%B8jde-26383

PUMPER GULVBETON HELT OP I 120 METERS HØJDE

Pressemeddelelse august 31, 2020 Byggeri Entreprenør Byggebranche Byggerådgivning Gulvbranchen Undergulv Entreprenørmaskiner Betonbyggeri Beton Betondæk Højhuse

Logistisk puslespil: Uniplan Danmark har flere hold i gang med at støbe godt 116.000 kvadratmeter gulv i Carlsberg-byen, blandt andet i de fem højeste tårne på byggepladsen op til 38. sals højde.

Carlsbergbyen 300dpi 0629

”Carlsberg-byen er et helt unikt projekt, og vi er glade af at blive valgt til at levere undergulve til så mange af projekterne. Ikke mindst er vi glade for at kunne udnytte vores særlige kompetence til at pumpe støbematerialer op i store højder. I Carlsberg-byen er vi stolte over at have fået opgaven på byggepladsens fem højeste tårne: to 14-etagers tårne, to 24-etagers tårne, samt Pasteurs Tårn, der bliver Københavns højeste beboelsesejendom på over 120 meter med 37 etager,” siger Thomas Juul, administrerende direktør for Uniplan Danmark A/S.

MATERIALEPUMPER UDEN MELLEMSTATIONER GIVER STABILT STØBEFLOW

Uniplan Danmark anvender støbepumper, der kan pumpe materialerne helt op til de øverste etager uden mellemstationer, hvilket giver et stabilt flow i støbeprocessen.

”Det er helt afgørende, både for slutresultatet og kvaliteten af støbearbejdet, at vi kan dosere blandingsforholdet præcist i vores pumper og sikre en ensartet høj kvalitet uanset hvilken etage vi arbejder på, selv i de højeste bygninger,” fortæller Christina Wedel, der er salgschef hos Uniplan Danmark.

PÅ FORKANT MED HØJHUSBYGGERIER – INVESTEREDE ALLEREDE FOR HALVANDET ÅR SIDEN

Uniplan Danmark investerede i større og kraftigere højhuspumper allerede for halvandet år siden, da de kunne se at byggeriet generelt bevæger sig markant opad i højden.

”Det er nyt for de fleste i Danmark at bygge i de højder vi ser nu, og ved at være på forkant med den udvikling bliver det os, der kan gå ind og rådgive entreprenørerne, arkitekterne og ingeniørerne om mulighederne og udfordringerne ved højhusbyggerier. Det er medvirkende til, at det er os der bliver valgt til disse projekter,” siger Christina Wedel.

UBRÆNDBART ISOLERINGSMATERIALE I UNDERGULV

Uniplan Danmark leverer alle undergulvene på projekterne, fra Thermolit EPS-beton og lyddug efterfulgt af enten almindeligt cementslidlag eller flydemørtel afhængig af det projekterede.

”I mange af bygningerne er der krav om ubrændbart isoleringsmateriale, og her benytter vi vores Thermolit B, som overholder brandkravet for A2-s1,d0. Thermolit B er udviklet af Uniplan Danmark i samarbejde med Teknologisk Institut, ” forklarer Christina Wedel.

FLERE HOLD OG BYGGELEDELSE PÅ STEDET

Med den store aktivitet og de mange samtidige byggerier i Carlsbergbyen, er det også for Uniplan Danmark noget af et logistisk puslespil at koordinere indsatsen, både internt og i forhold til andre entreprenører.

”En del af projekterne kommer til at køre samtidig, og derfor har vi en fast byggeledelse tilknyttet et kontor på stedet i Carlsbergbyen. Vi har dog en stor kapacitet i firmaet, og derfor er det også muligt for os at have flere hold kørende samtidig,” siger Thomas Juul fra Uniplan Danmark A/S.

---

Uniplan Danmark A/S har undergulvsentreprisen på følgende projekter i Carlsbergbyen:

Züblin -BA2 – Dahlerups tårn

I alt skal der støbes 20875 m2

Vi støber i tårnet op til 24 sal

Züblin – BA9 – Vogelius Tårn

I alt skal der støbes 23936 m2

Vi støber i tårnet op til 24. sal

Aarsleff – BA6Ø – Pasteurs Tårn

I alt skal der støbes 34700 m2

Vi støber i tårnet op til 38. sal

Arpe & Kjeldsholm – BA10.3 Grønlunds Tårn

I alt skal der støbes 8886 m2

Vi støber i tårnet op til 14. sal

Arpe & Kjeldsholm – BA11.1. E.C. Hansens Hus

I alt skal der støbes 13266 m2

Vi støber til og med 4 sal

Arpe & Kjeldsholm – BA15 – Tuxens Tårn

I alt skal der støbes 14853 m2

Vi støber til og med 14. sal

Uniplan Danmark har tidligere udført undergulve på følgende projekter i Carlsbergbyen:

Arpe & Kjeldsholm – CBY12 – Krøyer Hus

Arpe & Kjeldsholm – CBY13.2 – Købke Hus

Kontakter


Emner


Byggeri Entreprenør Byggebranche Byggerådgivning Gulvbranchen Undergulv Entreprenørmaskiner Betonbyggeri Beton Betondæk Højhuse