PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/publikumsfavorit-vender-tilbage-til-popul%C3%A6r-nordjysk-festival-22029

Publikumsfavorit vender tilbage til populær Nordjysk festival

Pressemeddelelse december 15, 2015 Musik Nordjylland Festival

Det populære coverband Bryan Adams Tribute, med Nordjyske Claus Hassing på vokal, vender tilbage til Vester Hassing og Limfjordsfest i 2016

BAT Press Photo 4 95

Trods det kun er 4 måneder siden at Limfjordsfest 2015 sluttede, vel og mærke med udsolgt og et gedint overskud på hele kr. 400.000, hviles der ikke på laurbærene hos folkene bag Limfjordsfesten. Første band er således allerede blevet offentliggjort og her er der tale om lidt af en publikumsfavorit.

”Vi er stolte over at kunne præsentere ”Bryan Adams Tribute” til Limfjordfest ´16,” udtaler marketingsansvarlig Christian Bugislaus Carstens. ”Der er ingen tvivl om at Bryan Adams Tribute var lidt af et must at få tilbage til Vester Hassing, efter deres overbevisende optræden tilbage i august, og folk har nærmest krævet at vi fik booket dem igen,” fortsætter Christian Bugislaus Carstens.  

Limfjordsfest har igennem de sidste par år vokset sig til en særdeles populær en-dags festival, hvilket kulminerede dette år med udsolgt og et rekordstort overskud, som blev fordelt til de 5 hjælpende foreninger i lokalsamfundet.

”Det er klart, at det giver os blod på tanden til næste år at gøre det endnu bedre, da vi skal være ærlige at indrømme, at vi havde lidt svært ved at følge med i år. Folk har heldigvis vist stor forståelse, kommet med konstruktive forslag, og ligefrem tilbudt deres hjælp til næste års festival,” udtaler Christian Bugislaus Carstens.

Som sidste år, vil der være 5 bands på scenen, og det anbefales at man holder sig løbende opdateret på Limfjordsfests facebookside.

  • Billetsalget forventes at blive sat igang i løbet af foråret 2016
  • Limfjordsfest afholdes lørdag d. 27. august 2016 kl. 13:00 på festpladsen, Elsamsvej i Vester Hassing.

Om Bryan Adams Tribute:

Bryan Adams Tribute er et af DK’s ypperste tribute bands, der leverer et top-trimmet rock-show,der ligger rystende tæt opad originalen. Showet er en hyldest til den Canasiske rock-stjerne, og bandet gengiver alle de kendte hits med stor professionalisme.

 

Bryan Adams Tribute høster også stor anerkendelse i udlandet,hvor bandet betegnes som det bedste tribute-act til Bryan Adams i Europa.

Frontmand Claus Hassing, der både lyder som og ligner Bryan Adams, fuldender billedet af, at man lytter til originalen, mens man rocker med på Summer of 69, Cuts like a knife, Heaven, Run to you, Everything i do, og alle de andre Adams sange.

Bryan Adams Tribute er i dén grad leveringsdygtige i en musikalsk oplevelse, der kommer helt ud til bagerste række – Hver gang !

 

Om Limfjordsfest:

Foreningen Limfjordsfest er drevet 100% på frivillig basis, engagement og god vilje og overskudet fra Limfjordsfesten går ubeskåret til de foreninger der støtter op og hjælper til ved arrangementet.

 

Koncept:

Vi håber gennem vores arbejde at give lokalsamfundet(og gerne hele syd/øst Vendsyssel) en mulighed for både at få en kulturel oplevelse og samtidigt skabe et sammenhold på tværs af foreningerne og lokalområderne. Derudover må arbejdet også gerne give et afkast til foreninger til deres lokale arbejde med især børn og unge. Økonomien sikres gennem sponsorater, tilskud fra fonde og kommuner og desuden gennem et stort frivilligt arbejde

Emner


Musik Nordjylland Festival