PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/publikum-str%C3%B8mmede-til-glyptoteket-i-2010-11523

Publikum strømmede til Glyptoteket i 2010

Pressemeddelelse januar 14, 2011 Kultur

Det var populært at tage på Glyptoteket i 2010. Museet har oplevet en besøgsfremgang på over 100.000 i forhold til 2009.

MG 9787 HL Ny Carlsberg Glyptotek. Foto. Kim Nilsson

Ny Carlsberg Glyptotek i København har på ét år fået over 40 procent flere besøgende. I alt 355.945 gæster tog på Glyptoteket i 2010. Det er det højeste antal i over ti år. Besøgstallet blev sidst overgået i 1997 og 1998, hvor mange lagde vejen forbi for at se den nye Henning Larsen-bygning. 

Det sker i 2011
Dette års største begivenhed bliver Gauguin-udstillingen "En eksotisk drøm", der åbner til september. Glyptoteket har lånt en lang række af kunstnerens fineste malerier fra museer og samlere verden over – og et stort antal polynesiske kunstværker fra Gauguins tid. Udstillingen handler om Gauguins Tahiti-ophold og opdagelsen af ’det primitive’ i kunsten.

Men allerede i februar genåbner Glyptotekets guldaldersamling, og til april kommer Ægyptens dronning Kleopatra i centrum. Udstillingen "Kleopatras Verden" vil vise skulpturer, mumiemasker og relieffer fra en periode i antikken, som var præget af store omvæltninger.

Læs mere på:
www.glyptoteket.dk/kommendeudstillinger
www.glyptoteket.dk/Pressemeddelelser

Kontakter


Emner


Kultur