PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/psykisk-syge-vil-have-bedre-vilk%C3%A5r-4670

Psykisk syge vil have bedre vilkår!

Pressemeddelelse december 11, 2007 Politik

Program for demonstrationen den 13. december 2007 i Århus, København og Odense.

Så er det på torsdag den 13. december, at vi demonstrerer mod nedskæringer i psykiatrien.


Vi er en større gruppe psykiatribrugere der gennem hjemmesiden Sindnet.dk er gået sammen, om at arrangerer en landsdækkende demonstration. Årsagen er, at vi er meget trætte af de vilkår vi lever under, ikke mindst mht. den seneste tids store nedskæringer i psykiatrien, som blandt andet går ud over os, når f.eks. de væresteder vi benytter må lukke.


Vi har lavet en liste med punkter hvor vi føler os diskrimineret og tilsidesat af de udspil regeringen kommer med.


  • Der er et stort behov for flere sengepladser på psykiatriske afdelinger.
  • Mere terapeutisk behandling - ikke kun medicin.
  • Prisen på medicin skal sænkes, meget psykofarmaka koster patienterne flere tusinde kroner om måneden.
  • Mere psykoterapeutisk og analytisk uddannelse af behandlere/psykiatere.
  • Offentlige tilskud til psykologer hæves, eller gøres gratis for sindslidende med diagnose.
  • At sindslidende førtidspensionister og kontanthjælpsmodtagere ikke bliver modregnet, når de flytter sammen.
  • At loftet over kontanthjælpen afskaffes.
  • Forhøjet kontanthjælp for unge psykisk syge under 25 år med diagnoser i al almindelighed - også for mennesker som f.eks. lider af socialfobi, generaliseret angst, depression og spiseforstyrrelse.
  • Stigning i førtidspension, så den følger den almindelige lønudvikling.
  • Behandlingstiden på behandlingsdomme skal effektueres hurtigere.
  • At sindslidelser ligestilles med andre lidelser i forhold til behandlingsgaranti.

Vi er den type mennesker der normalt gemmer os væk og bider i det sure æble, men denne gang har vi fået nok! Vi står sammen og vil have bedre vilkår nu! Og kan bestemt ikke vente til 2010, før der bliver kigget bare en anelse i retning af os og vores behov som mennesker.


Demonstrationen bliver afholdt i landets 3 største byer, nemlig København, Århus og Odense.


Programmet for de 3 byer er som følger:


Demonstrationen i Århus:

Vi mødes på Rådhuspladsen kl. 15, hvor der er planlagt Luciaoptog, taler, dans og musik. Luciaoptoget går ned af Frederiksgade, Immervad over Lille torv og Store torv og tilbage mod Rådhuspladsen gennem gågaden.

Der er arrangeret musik med bandet ";Zyprexa Swingers"; og taler ved Lone Anete Mørk (Næsteformand for Sindnet.dk), borgmester Nicolai Wammen, Gry Trust Mertz (SIND), Anna Marie Touborg (SF - regionsmedlem), Lise Jul Pedersen (LAP) og Anders Kühnau (S - regionsmedlem). Mellem talerne er der arrangeret sjove indslag og musik af ";De Splittergale";.



Demonstrationen i København:

Vi mødes på Rådhuspladsen kl. 15, hvor der er planlagt Luciaoptog, taler, dans og musik. Luciaoptoget går mod Christiansborg Slotsplads ad Vester Voldgade, Farvegade, kompagnistræde, Læderstræde, Højbro Plads, Vindebrogade.

Her er der arrangeret taler ved Miki Lilje (Psykiatribruger/arrangør), Mette Frederiksen, Öslem Sara Cekic og Lone Dybkjær. Herefter går tuden tilbage til Rådhuspladsen ad Vindebrogade, Stormgade, Vester Voldgade. Hvor der vil være live musik med bandet Thorwaldsens All-Stars



Demonstrationen i Odense:
Vi møde på Flakhaven kl. 15 hvor der vil være taler ved Peter Jensen (Psykiatribruger/arrangør), Marianne Sandermann (LAP), Liselott Brix (DF - Sundhedsordfører), Sarah Nørris Christensen (EL - regionsmedlem), Kate Arndal (SIND) og Mai-Britt Jacobsen (Frivillig). Der er desuden arrangeret dans, sange og musik v. ";Camilla &; Claus";



Vi håber at se mange glade mennesker til en fredelig og hyggelig demonstration.

Kontakter


Emner


Politik