Psykisk syge udmattede af langvarig hetz

Det er nok med nye pigtrådsbosteder, det er nok bedre med et fornuftigt menneskesyn

En sindssyg og en borger sad på et kommunalt kontor og talte med hinanden. Jeg er er den sindssyge, der fik førtidspension i en tidlig alder, men siden har arbejdet indenfor faget. De to mennesker efterrationaliserede en række volds-eskalerende begivenheder som presset udefra havde dannet. Den dag var der delt løbesedler ud for BT. Der stod: Vi venter på det næste mord. Fem døde på tre år. Jeg tænkte, at det kunne nok have sket igen i dag, fordi vi var i en særdeles presset situation.

Men vi undgik, fordi, vi ville ikke følge med frygten. Vi var ikke sådan nogle, der myrdede bare for at myrde. Vi var ordentlige mennesker som ganske vist havde vores problemer, men vores samvittighed og empati var ikke læderet blot fordi vi var forstyrret af nogle tanker der svævede ind omkring os, og som kunne være svære at skelne fra virkeligheden.

Vi var oplært med samvittighed som alle andre gode mennesker til, at vi simpelthen ikke ville være onde.

Vi boede sammen med andre, der følte sig peget på. Der var en anspændt stemning, da der pludselig løb vand ned fra loftet, fordi afløbet var stoppet ovenpå, hvor der var en, der var i bad.

Panik spredte sig. Der var en der råbte, du må ikke råbe, du skal tale ordentligt, og så bankede vedkommende i bordet, rejste sig op, og forsvarede den, der blev råbt til.
Så blev den, der råbte til en anden sur, fordi bordbankeren blandede sig.

Jeg var ansat og stillede mig i mellem, selvom de stridende parter sad langt fra hinanden. Jeg var formentlig lidt konfliktoptrappende bare ved min nærværende statur. Min ansættelse alene gør en forskel på de mennesker jeg er ansat for. Jeg skal dæleme være dygtig, ikke at spille smart, selvom det forventes at jeg har et overblik.

Nu sidder vi og taler om det på et kommunalt kontor. Det blodtryk, der har været i kog er deeskaleret.

Vold starter med en god grund og ophører først når den gode grund er udvasket.
Vold kan kun fjernes via medfølelse, indsigt, forståelse, empati og nænsomhed.

BT- Journalistikkens hungren efter at bekymre sig om drab på diverse kollektiver og boformer, hvor folk er samlet er nok ment, som en hjælp til, at det skal stoppe med de fem drab vi har set de seneste tre år.

Men god journalistik må vel også give læseren indsigt. Hvad gik forud for drabet. Var der en vandskade? Hvad lå til grund for volden andet end, at man boede på et kollektiv, eller i en kommunal boform. Dør man af vold, når man bor et trygt sted, hvor man trives, pludselig og uden at være forberedt. Næppe. Man bliver myrdet på grund af en kommunikationsbrist mellem de ansatte og den der er bosat. Faktisk i alle tilfældene har de fem drab involveret ansatte. Tre personer har været anbragt og stået i en en akut desperation. Ekstremt tankevækkende, men ikke en lyd om det. Det havde været herligt, at der ikke havde været ansatte til stede, mens de sindssyge myrdede løs. Men ansatte har tilfældigvis haft en kæp i hjulet under et hvert mord.

Hvem undersøger, hvilken indflydelse ansatte har på eskalering af vold? Ingen!

Hver gang, at fredelige, samvittighedsfulde, ordentlige mennesker ser sig selv i en overskrift på forsiden af BT, hvor de klassificeres som værende gale og have manglende samvittighed, så udstøder medierne dem. Dette annekterer vold. Manden i boformen tænker slagfærdigt: I skal fanme ikke udstøde mig! Jeg har også lov til at være tilstede!

LAP mener, at når der peges på psykosocialt handicappede, uden at andre kender til andet end deres diagnose, rettes der en vrede ud, som slet ikke kan styres. Medskabende i den vold, som behandles, beskrives og forsøges forhindret, findes en undertrykkende kraft som er eksplosiv og ustyrlig. Det er den vold medierne skriver om. Men reelt findes den ikke. Hver gang, der er mord i socialpsykiatrien skulle pressen til sammenligning skrive om mord blandt transkønnede. Det er på tide at få gjort op med den pestilens der hviler over stakkels sindssyge, som nogle tilfældige mordere, der er ude efter at dræbe deres personale og omsorgspersoner, fordi de keder sig og går med knive. Det er på tide at kigge på mediernes indvirkning på en eskalering af noget unaturligt.

Fakta:

O,1 % psykisk syge går med kniv

2,3 % normaldansker sover med en slags våben

8,1 % homoseksuelle bærer våben

52 % skizofrene dør 20 år før andre, pga hård medicinering og selvmord

Emner