PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/psykisk-syge-kr%C3%A6ver-alternativer-3064

Psykisk syge kræver alternativer

Pressemeddelelse august 22, 2006 Humanitær

Politiet skal have mulighed for at køre psykisk syge til de sociale tilbud

I aftes i Dagens Danmark på DR1, kunne vi se bekymrede Politifolk fra Glostrup fortælle, hvor magtesløse de fandt sig, når de måtte fungere som transportselskab mellem psykisk syge og deres venner, familie - eller psykiatrisk skadestue.

De mente, at det var fordi regeringen havde skåret ned på sengepladserne, at politiet i stigende omfang brugte flere resurser på psykisk syge.

LAP mener imidlertid, at det er tilfredsstillende at de mastodontagtige hospitaler er under afvikling, hvis man i stedet udbygger de sociale tilbud, så de kan rumme folk, der får det dårligt udenfor kontortiden. Der er kun et værested i København, som holder åbent til kl. 22.00.
Udover de socialpsykiatriske tilbud og væresteder, er det vores ønske, at man etablerer døgnhuse med mulighed for korte, eller længevarende ophold. Her ville man hurtigt kunne vurdere, hvad der fremover skulle ske med den syge.

Politiet udtalte også at personerne, som de kom ud til, ofte manglede et netværk. Et sådant kan opbygges i sociale tilbud og det meningen med disse.

Man kan også udvide bostederne med fysisk selvstændige afsnit, med f.eks. 2 sengepladser.
Det ville virke som et filter, og hindre at den ulykkelige, psykisk syge blev ført ind på en lukket afdeling, og dermed medvirke til at holde overbelægningen nede på hospitalsafsnittene.
Politiet ville på den måde få flere muligheder i stedet for fastlåste situationer, hvor afmagten ofte råder.

Med venlig hilsen
LAP (Landsforeningen Af tidligere og nuværende Psykiatribrugere)
Klingenberg 15, 2.
5000 Odense C
www.lap.dk

Forretningsudvalget:
Nils Holmquist Andersen
Tlf. 60607990

Hanne Wiingaard
55500151

Thoridt Allermand
75726716 / 30 51 90 18

Kontakter


Emner


Humanitær