PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/psykisk-syge-har-stor-gl%C3%A6de-af-internettet-2867

Psykisk syge har stor glæde af Internettet.

Pressemeddelelse juni 3, 2006 Humanitær

Mange sindslidende, angstlidende og depressive lever i ensomhed og isolation i deres eget hjem. Hos os benytter de sig af muligheden for at tale med andre i løbet af dagen og for at møde andre, der ligesom dem selv kender til det, de i forbindelse med deres sygdom gennemgår og slås med.

Love Match, der henvender sig til sindslidende, skifter nu navn til Sindnet.dk. Sindnet.dk er en forkortelse af Sindslidendes Netværk. Navneskiftet sker for at signalere til omverdenen, at hjemmesiden ikke kun henvender sig til psykisk syge, der søger en kæreste, men i lige så højere grad også er et fristed, hvor sindslidende kan møde ligesindede med forståelse for de problematikker, som de gennemgår.

Foreningen bag hjemmesiden vil hen over sommeren udsende foldere og plakater til de større behandlingstilbud rundt om i landet. Dette sker for at gøre opmærksomme på projektet, og at man også kan benytte sig af hjemmesiden, når de offentlige tilbud er lukket. Man behøver derfor ikke længere finde sig i ensomhed - alt hvad det kræver, er en computer med Internetadgang, og at man opretter en gratis profil på Sindnet.dk

Formanden for den frivillige forening bag projektet, tog initiativ til hjemmesiden, da han selv i forbindelse med en sindslidelse oplevede ensomheden på nært hold. Han er glad for den opbakning og interesse, der har været omkring projektet i det første halvår af 2006.

Sindnet.dk er i starten af 2006 blevet optaget i UFO-Århus, som er en sammenslutning af unge frivillige sociale organisationer, og har i 2006 modtaget støtte fra Jyske Bank, Danfoss og Psykiatri og Handicapudvalget. Foreningen bag Sindnet.dk håber, at flere virksomheder vil støtte op omkring projektet, så foreningen får større mulighed for at udbrede kendskabet til det gratis tilbud på Internettet.

Formanden Claus Bang Andersen fortæller, at foreningen arbejder på at nå ud til flest mulige sindslidende og hjælpe dem med at bryde med ensomheden og herved skabe lidt mere indhold i deres hverdag.

Der hersker i befolkningen flere fordomme omkring Internettet, der blandt andet går på, at man på nettet gemmer sig væk bag en computerskærm, hvilket fører til isolation. Sådan var det måske også engang, men i dag fungerer nettet som et mødested på samme vis som, hvis man tog på en café inde i byen. Forskellen mellem interaktionen på Internettet og på caféen er dog, at alle er på Internettets chat for at møde og socialisere med andre. På en café passer folk ofte sig selv og det, de er i færd med at diskutere om, og de andre omkringsiddende bliver ikke involveret i diskussionen. På en chat eller et forum som Sindnet.dk har alle derimod et ønske om at kommunikere og møde nye mennesker. Derfor er det lettere at falde i snak hos os end på f.eks. en café, og det gælder også for de sindslidende, der lider af socialfobi, fordi de hos os kan gøre det i deres eget tempo og blot kan logge af Internettet, hvis det bliver for meget.

Mange sindslidende, angstlidende og depressive lever i ensomhed og isolation i deres eget hjem. Vi har erfaret, at mange af de brugere, som er generte eller socialfobiske, har meget svært ved at møde op på et værested, hvor de ikke på forhånd kender andre, hos os benytter de sig af muligheden for at tale med andre i løbet af dagen og for at møde andre, der ligesom dem selv kender til det, de i forbindelse med deres sygdom gennemgår og slås med. Og når man så har opnået en vis tryghed ved de mennesker, man har mødt over mail, debat eller chat, så er det væsentligt lettere at turde møde op til et arrangement afholdt af og for brugerne på Sindnet.dk, hvor venskaberne kan videreudvikle sig udenfor Internettet.

Flere og flere benytter derfor Internettet til at møde mennesker, som de kan knytte venskaber med, som de kan videreudvikle med møder i den virkelige verden. Man benytter således ikke Internettet til at flygte fra den virkelige verden, som mange måske forestiller sig, men derimod for at skabe sig et netværk, så man ikke skal leve i ensomhed.

I forbindelse med at udbrede kendskab til hjemmesiden er det i næste omgang Nordjyderne der får mulighed for at høre mere om projektet. Det forgår på psykiatrimessen den 17. juni 2006 ved Nytorv i Aalborg. De frivillige ved Sindnet.dk-standen håber også, at der dukker et par af sidens brugere op på messen, så der kan blive en hyggelig dag ud af det for projektets brugere.

Kontakter


Emner


Humanitær