PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/psion-teklogix-opruster-p%C3%A5-servicefronten-5024

Psion Teklogix opruster på servicefronten

Pressemeddelelse marts 7, 2008 IT

"Vælg den service, du har brug for. Hverken mere eller mindre." Det er en vigtig del af Psion Teklogix’ nye globale serviceprogram, i-Serv, som sparer kunderne både tid og penge.

I serv psionteklogix1
i-serv reparationscenter hos Psion Teklogix

Psion Teklogix udvider serviceprogrammet til et omfattende nyt globalt tilbud - i-Serv, www.psionteklogix.com/i-serv  - som sætter nye standarder for virksomhedens serviceydelser for hele serien af robuste, mobile computere. Den nye I-serv løsning forenkler serviceprocessen, så kundens samlede udgifter på service og hardware kan reduceres med helt op til 50 %. Ved at kombinere realtids online, global sporing af enheder med garanterede serviceaftaler, live help-desk support døgnet rundt, teknisk on-site support og inkludere selv reparationer af fejlbehandlet udstyr, bliver I-serv en af markedets mest fleksible kundeserviceløsninger.


Nøglen til Psion Teklogix' nye I-serv program er virksomhedens globale tilgang til service, der er både "innovativ, informativ, inklusiv og interaktiv". Med I-serv undgår kunden de typiske stykvise servicetilbud, hvor der ofte er "huller" i dækningen og uvished om, hvad der er inkluderet i serviceaftalen. "Erhvervslivet har ofte følt sig ladt noget i stikken med uoverskuelige "lappeløsninger" på serviceområdet. Mange har følt det vanskeligere at håndtere servicedelen end at vælge og implementere selve produktet," siger Pascal Llorca, Vice President for Global Service hos Psion Teklogix.  "Vores mål med i-Serv er at gøre det let for kunderne at vælge den service, som både i form og indhold giver dem flest fordele. På den måde kan man minimere kostbar spildtid og holde fokus på at producere til og servicere egne kunder".


i-Serv på alle hylder

Psion Teklogix' kunder får med I-serv mulighed for at vælge flere forskellige kombinationer af serviceaftalen: All inclusive, garanti for reparation samme dag eller inden for 3 arbejdsdage, 8-timers, 5-dage om ugen eller 24-7 live help-desk support og on-site support inden for en arbejdsdag. På hvert eneste serviceniveau tilbyder Psion Teklogix gratis opgradering til "same day" på kundens næste reparation, hvis den garanterede ekspedition ikke overholdes. Derudover vil kunder der køber en to-årig I-serv aftale modtage et eksklusivt tilbud om et tredie års gratis service.


i-Serv indeholder følgende primære bestanddele:


  • Teknet - Psion Teklogix' online realtids kundeservicesystem gør det muligt at få service i marken eller i virksomheden. Ved brug af Teknet kan kunderne øjeblikkeligt oprette en Return Material Authorization (RMA), der sporer deres enheder, fra de forlader virksomheden til de returneres. Teknet giver også adgang til en komplet servicehistorik lige fra optegnelse over alle opkald til help-desk til komplet styring af udstyr i marken.
  • Hurtig reaktionsgruppe - En medarbejder fra Psion Teklogix' erfarne, tekniske supportgruppe kommer ud til kunden, når som helst og hvor som helst, for hurtigt og effektivt at finde fejlen, reparere, justere, konfigurere eller forbedre de mobile computeres infrastruktur. 
      
  • Live Help-Desk Support - Hvad enten det er pr. telefon eller online kan kunden altid nemt få adgang til en teknisk support medarbejder, der kan besvare alle servicespørgsmål. Med en responstid på 96 % af alle opkald besvaret indenfor 90 sekunder er Psion Teklogix førende på markedet.
  • All inclusive- Udover defekter opstået ved normal anvendelse af udstyret tilbydes en udvidet forsikringsdækning, som også inkluderer reparation af alle skader opstået som følge af uheldssituationer.
  • RFID garanti for reparation samme dag- I tilfælde af at Psion Teklogix ikke overholder den garanterede ekspeditionstid for en reparation, vil kunden få tilsendt en RFID-tag, der kan vedlægges deres næste reparation, og garanterer en 24 timers ekspeditionstid (fra det tidspunkt kunden sender enheden til den returneres).
  • Afhentningpå stedet - Psion Teklogix går et skridt længere end branchens standard servicetilbud ved gratis at afhente de beskadigede enheder hos kunden.

Psion Teklogix tilbyder sine kunder en uovertruffen servicekvalitet med leveringstidspræcision på over 96 %. I december 2007 opnåede Psion Teklogix hos Service 800 Inc. henholdsvis 4.7, 4.6 og 4.7 på en skala med 5 som det højeste, for sit reparationscenter, help-desk og service i marken. Service 800, Inc.'s månedlige servicekvalitetsundersøgelse inkluderer verdensklasse Six Sigma virksomheder som CanonUSA, Fujitsu Computer Systems, IBM, Ingram Micro, Lexmark og Xerox Global Services og Toshiba bare for at nævne nogle få.


Psion Teklogix betjener sine kunder globalt fra virksomhedens reparationscentre i USA, Canada, Frankrig, Sydafrika, Indien, Kina og Singapore. For mere information om i-Serv og produktserierne af robuste, mobile computere besøg http://www.psionteklogix.com/.

Kontakter


Emner


IT