PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/psion-teklogix-lancerer-ny-workabout-pro-9806

Psion Teklogix lancerer ny WORKABOUT PRO

Pressemeddelelse maj 12, 2010 IT

Psion Teklogix, der er en af verdens førende producenter af mobile håndholdte computere, vil give deres kunder mulighed for at skræddersy deres egen computerløsning.

WAP3 short left numeric OS

Derfor har firmaet netop lanceret ”Open Source Mobility”, der kan betegnes som en videreudvikling af muligheden for at skræddersy og modulopbygge sin egen computerløsning. Konceptet bygger på modularitet og findes allerede i Psion Teklogix’ populære WORKABOUT PRO-modeller. 

WORKABOUT PRO blev lanceret første gang for 18 år siden og har altid taget udgangspunkt i modularitet, udvidelsesmuligheder og nem kundetilpasning. Den nye WORKABOUT PRO 3-model afspejler og udnytter denne filosofi og tydeliggør Psion Teklogix' hensigter med Open Source Mobility. 

Den nye WORKABOUT PRO 3 har en forbedret brugervenlighed, idet man kan vælge mellem tre forskellige tastaturlayouts, og en række ekstra taster gør det lettere at bruge tastaturet, også hvis man kun har én hånd til rådighed. 

WORKABOUT PRO 3 har desuden en skarpere og mere tydelig skærm, der gør den lettere at læse og se på under forskellige lysforhold. Samtidig er den forbedrede skærm med til at forlænge batteriets levetid. Den nye model er også hurtigere, idet den har dobbelt RAM og fire gange mere Flash ROM hukommelse end tidligere modeller. Endelig er den mere holdbar, da den kan modstå både støv, vand og ekstreme temperaturer, lige som den kan klare at blive tabt på et betongulv fra 1,8 meters højde. 

"Workabout Pro 3 bygger videre på vores tradition for at give kunderne mulighed for at skræddersy og modulopbygge deres egen computerløsning, og den sætter dermed fokus på Psion Teklogix’ nye forretningskoncept ”Open Source Mobility”," siger Managing Director i Psion Teklogix Norden Lars Langgaard. 

WORKABOUT PRO 3 er desuden kompatibel med andre computere i serien.

Om Psion Teklogix:
Psion Teklogix har siden 1980 været førende inden for håndholdte mobile kvalitetscomputere og deres anvendelse til B2B-markeder verden over. Firmaet er et aktieselskab noteret på London Stock Exchange og har hovedsæde i Canada samt datterselskaber i Europa, Nordamerika, Asien, Latinamerika og Mellemøsten. Læs også: www.psionteklogix.com 

Om WORKABOUT PRO:
WORKABOUT PRO er en fleksibel, programmerbar, robust og håndholdt computer, der kan udvides med mange forskellige applikationer og add-ons. Den er ideel til ansatte i logistikbranchen, telefonselskaber, transportsektoren, detailhandel etc. 

Kontakter


Emner


IT