PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/psion-teklogix-%C3%B8ger-mulighederne-for-at-skr%C3%A6ddersy-mobile-computere-9782

Psion Teklogix øger mulighederne for at skræddersy mobile computere

Pressemeddelelse maj 4, 2010 IT

Psion Teklogix’ kunder skal have flere muligheder for at tilpasse og skræddersy deres mobile computere, så de passer nøjagtig til behovet. Derfor øger Psion Teklogix, der er en af verdens førende producenter af mobile håndholdte computere, nu kundernes muligheder for at modulopbygge deres computerløsninger

Konceptet med at skræddersy sin egen løsning hedder modularitet, og i dag kan kunderne allerede vælge mellem en lang række funktioner som RFID, Voice, lineær og 2D scanning af stregkoder ved hjælp af laser og avanceret billedbehandling samt en lang række trådløse netværksmuligheder. Men med lanceringen af begrebet ”Open Source Mobility” går Psion Teklogix et skridt videre indenfor modularitet.

”Open Source Mobility” (OSM) er en åben innovationsfilosofi, hvor firmaet i samarbejde med kunder og partnere udvikler nye løsninger til mobile computere. Den nye filosofi betyder, at Psion Teklogix skaber branchens mest modulære platform, hvor udviklere, forhandlere og kunder kan dele komponenter og værktøjer og dermed skabe skræddersyede moduler til mobile computere.
”Modularitet har været et centralt element i Psion Teklogix' produkter i mange år, og med Open Source Mobility udvider vi de modulære muligheder for vores kunder og partnere,” siger Managing Director i Psion Teklogix Norden Lars Langgaard.
Han peger desuden på, at Open Source Mobility vil betyde, at kunderne sparer både penge og besvær, fordi de ikke behøver skifte samtlige computere ud, hvis de ønsker nye funktionaliteter eller udstyr til deres nuværende produkt.
”Vi bliver i stand til at forlænge levetiden på produkterne ude hos kunderne, fordi vi ved at anvende standardbaserede interfaces kan udskifte defekte eller forældede moduler i stedet for at skifte hele produktet. Dermed kan vi både tilbyde kunderne de laveste omkostninger og forlænge computernes liv,” forklarer Lars Langgaard.

Den nye innovationsfilosofi er baseret på et nyt åbent online community, kaldet Ingenuity Working. Det findes på www.ingenuityworking.com og er et sted, hvor Psion Teklogix, deres udviklere, kunder og samarbejdspartnere kan mødes for at diskutere, dele, udvikle og skabe sammen.
”Open Source Mobility er en væsentlig og radikal revision af vores forretningsmodel, og har potentiale til at ændre hele det industrielle mobile computermarked,” udtaler CEO for Psion Teklogix International John Conoley.

Om Psion Teklogix:  
Psion Teklogix har siden 1980 været førende inden for håndholdte mobile kvalitetscomputere og deres anvendelse til B2B-markeder verden over. Firmaet er et aktieselskab noteret på London Stock Exchange og har hovedsæde i Canada samt datterselskaber i Europa, Nordamerika, Asien, Latinamerika og Mellemøsten. Læs også: www.psionteklogix.com

Kontakter


Emner


IT