PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/profil-morten-reher-langberg-25327

Profil - Morten Reher-Langberg

Pressemeddelelse marts 1, 2019 Atlectia Morten Reher-Langberg Construdta A/S Niras

Arkitekt- og ingeniørvirksomheden Constructa A/S i Silkeborg har ansat Morten Reher-Langberg som administrerende direktør

Administrerende direktør Morten Reher Langberg, Constructa A/S

Morten Reher-Langberg er bygningsingeniør fra Århus Teknikum 1990 og startede efter grundlæggende pilotuddannelse i Flyvevåbenet karrieren i byggebranchen hos M.J. Eriksson A/S, hvor han over seks år havde ansvar for en stribe store motorvejsprojekter samt etablering og udvikling af en ny afdeling i Århus.

Med afsæt i resultaterne kaldte KPC Byg A/S i 1999 med tilbud om job som produktionschef i virksomhedens nystartede Århus-afdeling, og over de følgende seks år havde Morten Reher-Langberg ansvar for afdelingens byggeprojekter i totalentreprise - herunder blandt andet jyske Århusdomiciler til IBM/EDB Gruppen, RTX-Telecom, Oracle og Carl Bro samt boliger på Åboulevarden og Telefontorvet i Århus.

Dermed var vejen banet for næste karrieretrin, og i 2006 gik turen til K/S Frederiksbjerg Ejendomme. Her havde Morten Reher-Langberg som teknisk direktør ansvar for projektudvikling samt opbygning af en ny platform til håndtering og gennemførelse af selskabets bolig- og erhvervsprojekter, og frem til 2009 stod han blandt andet i spidsen for udvikling af det kendte 67.000 kvadratmeter store bolig og erhvervsprojekt Lighthouse Århus, butikscentre i Vejle, Fredericia og Odense samt boligprojekter i Århus, Fredensborg og Nykøbing Sjælland.

Derpå fulgte job som direktør for DP Ventilation A/S i Århus, og siden Engsø Gruppen, hvor han som medejer og administrerende direktør i Engsø Vest A/S havde ansvaret for udbygning af selskabets afdelinger i Århus, Vejle, Herning og Randers.

Efter Engsø Gruppens opløsning rettede Morten Reher-Langberg blikket mod rådgiverbranchen og i 2014 begyndte han som regions- og forretningschef for Alectia i Århus, hvor han parallelt med opbygning af en afdeling med 150 medarbejdere undervejs har været primus motor i afdelingens fusion med Niras.                                      

Morten Reher-Langberg, der starter som administrerende direktør i Constructa A/S den 1. april, bor i Egå med sin kone og tre børn.

Kontakter


Emner


Atlectia Morten Reher-Langberg Construdta A/S Niras