Professor på sporet af den rene luft

Pressemeddelelse marts 24, 2006 Helse

Lille afdeling på Aalborg Universitet står for vigtige dele af den danske forskning i indeklima. Forskere og studerende søger enkle løsninger på komplicerede problemer. Resultaterne hjælper medarbejdere på danske arbejdspladserog hospitalspatienter i Hong Kong.

Nogen bygger et kontorhus og opdeler det i et antal rum og inddeler rummene i et antal arbejdspladser og placerer et menneske på hver arbejdsplads. To mennesker i nogle af rummene, måske 100 mennesker i andre. Det kan være en montagehal, et kontorlandskab, et maskinværksted.

Hvert menneske bidrager til indeklimaet i hvert rum med et virvar af fysiske og kemiske og biologiske elementer. Og huset selv bidrager til indeklimaet med et væld af faktorer byggematerialer afgiver vanddamp og kemiske dampe, mikropartikler drysser fra vægge og lofter, statisk elektricitet binder flygtige og faste stoffer sammen i nye grupperinger

Indeklimaet spiller en væsentlig rolle for velbefindendet og dermed for produktiviteten. Men det er ikke specielt kompliceret eller kostbart at sørge for et godt indeklima i for eksempel et kontorlandskab med plads til 100 medarbejdere. Der findes standardberegninger og standardløsninger, som sikrer, at luften i rummene udskiftes og rensesikke klinisk, men tilpas.

Men hvorfra stammer egentlig de standardberegninger og standardløsninger, som ingeniørerne ved tegnebordene og installatørerne ude på byggepladserne har til rådighed? Nogle af dem har deres udspring i forskning udført i det lille hjørne af Aalborg Universitet, der hedder Institut for Bygningsteknik, afdelingen for indeklima, energi og økonomi. Her udfører studerende og en fast stab på en halv snes medarbejdere under ledelse af professor Peter V. Nielsen en vigtig del af indeklimaforskningen i Danmark.

- Kort fortalt tager vi det helt dybe spadestik, som går ud på at undersøge årsagerne til menneskers reaktioner på faktorer i indeklimaet. Det er ikke nok for os at finde ud af, at mennesker reagerer sådan og sådan på den og den påvirkning; vi vil vide, hvorfor de reagerer, fortæller professor Peter V. Nielsen.

Når afdelingens forskningsresultater er klar til brug i den virkelige verden, bidrager de for det første til, at ren og sund luft kan fordeles endnu bedre i for eksempel det nævnte kontorlandskab med 100 medarbejdere på rad og række. For det andet prioriterer forskerne i Aalborg det højt, at den gode luft, som medarbejderne skal indånde, skaffes til veje og fordeles så energirigtigt som muligt.

- Basis i al vor forskning er, at vi så vidt muligt lader fysikken arbejde for os. Derfor må vi undersøge og forstå de fysiske love, og ud fra det må vi lære at beherske de fysiske kræfter, som gratis forærer os de såkaldt passive energiteknologier. Det dækker over størrelser som naturlig ventilation, passiv afkøling og soloopvarmning, sollys og meget andet.

Når forskerne i Aalborg interesserer sig så meget for det, der med en samlet betegnelse hedder energioptimeret udformning af bygninger og tekniske systemer, skyldes det simpelthen, at bygherren til for eksempel kontorhuset med de 100 arbejdspladser ønsker at bygge så billigt som muligt.

- I dag har man viden og teknologi til at lave det optimale indeklima de mest komplicerede steder, tænk bare på rumfartøjerne og epidemiafsnittene på visse sygehuse, men det almindelige indeklima for mennesker i boliger og på arbejdspladser er et lavinvesteringsområde, siger Peter V. Nielsen.

En rundtur i afdelingen for indeklima, energi og økonomi viser imidlertid, at forskningen i lavteknologiske løsninger af indeklimaproblemer foregår ved hjælp af højteknologisk udstyr. Blandt hjælpemidlerne er en lille familie af menneskelignende væsener, der ved første øjekast ligner de fullsize dukker, vi kender fra tøjforretninger. Men denne særlige dukkefamilie har kunstige lunger og kan trække vejret, så forskerne ved hjælp af særlige computerprogrammer kan spore den udåndede luft i lokalet og teste bestanddelene i den indåndede luft.

Peter V. Nielsen fortæller, at afdelingen med dukkernes tålmodige hjælp samarbejder med The University of Hong Kong om at undersøge, hvordan man bedre forhindrer såkaldt krydsinfektion imellem patienter indbyrdes og imellem patienter og personale på sygehusafdelinger, der behandler mennesker, der er smittet med for eksempel den frygtede SARS-virus eller med en eventuel kommende human fugleinfluenza.

- Helt basalt kan sådan et sygehus ikke bruge et centralt ventilationsanlæg, for så blæses virus rundt på alle etager og smitter tusindvis af mennesker. Vi er helt nede i at afsondre den virusbærende udåndingsluft fra den enkelte sengeliggende patient, og det har vist sig at forholdene kan forbedres ved hjælp af et relativt simpelt system med en lodret indblæsning udenfor patientens opholdszone og udsugning over patienten. Mendet har også vist sig, at der opstår en kritisk situation, når patienten ligger på siden, fordi udåndingen bliver låst i nogle bestemte temperaturforhold, som opstår omkring ansigtet.

- I disse forsøg tilsætter vi sporstoffer til den luft, dukkerne udånder, og sådan kan vi se, hvordan virus bevæger sig i lokalet på de betingelser, vi nu fastsætter fra gang til gang på basis af vores viden om både passive og aktive energiteknologier. Det er klart, at når det gælder indretning af en specialafdeling for epidemiske sygdomme, kan vi sagtens tage højteknologien med i spil, men både vi og vore forskerkolleger i Hong Kong vil forfærdelig gerne give verden nogle resultater, som også kan bruges i for eksempel Afrika og Indien, hvor de ikke har nær så mange penge at gøre godt med, når eller nærmere hvis, der bygges hospitalerog så er cirklen jo ved at være sluttet, og vi er tilbage ved betingelserne for, hvordan vi forsker i bedre indeklima for mennesker i boliger og arbejdspladser herhjemme, siger Peter V. Nielsen.

Flere informationer om indeklimastyring på www.danskventilation.dk og Erik Kelvin, Danvak A/S, telefon 36 36 90 60.

Billedtekst 1: Professor Peter V. Nielsen og hans stab af medarbejdere og studerende forsker blandt andet i, hvordan man ved hjælp af ventilation kan forhindre, at indlagte patienter med for eksempel fugleinfluenza smitter andre patienter og sygehuspersonalet.

Billedtekst 2: I indeklimaforskernes laboratorier bor en hel lille familie af disse dukker, som er udstyret med lunger og et højteknologisk sanseapparat, som sætter forskerne i stand til at registrere, hvordan dukkerne trives i forskellige typer indeklima.