PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/professor-p%C3%A5-itu-s%C3%B8ren-lauesen-og-implement-samarbejder-om-kravspecifikation-og-selektion-af-store-it-l%C3%B8sninger-12972

Professor på ITU Søren Lauesen og Implement samarbejder om kravspecifikation og selektion af store it-løsninger

Pressemeddelelse januar 24, 2012 IT

Implement Consulting Group har indgået et samarbejde med professor på IT Universitetet Søren Lauesen om kravspecifikation og selektion omkring store it-projekter.

Samarbejdet er en naturlig følge af, at Implement bliver brugt som sparringspartner omkring valg af it-løsninger. ”Når vi alligevel hjælper vores kunder med at planlægge og gennemføre strategiske forandringer, er det kun naturligt at vi også påtager os et ansvar omkring, hvilken teknologiske platform, der bedst muligt understøtter de forretningsmæssige målsætninger, som er grunden til at vi gennemfører forandringen i første omgang”, siger han.

Søren Lauesen, har via sit omfattende arbejde inden for kravspecifikation og selektion af it-løsninger, etableret sig som en international kapacitet på området. Bl.a. er Søren Lauesen ophavsmand til SL-07, der er tæt på at være en de facto standard for udformningen af ”den eksemplariske kravspecifikation”, som især bruges meget i forbindelse med offentlige it-projekter.

Formålet med samarbejdet går begge veje. Implement udbygger viden og dybe fagkompetencer inden for et område, der ofte er  afgørende for om et strategisk forandringsprojekt realiserer sine forretningsmæssige målsætninger. Søren Lauesen kommer til at deltage i projekter  hvor Implements implementeringsprincipper og meget høje grad af kundeinvolvering, danner grundlag for yderligere udbygning af metoder og erfaringsgrundlag indenfor brugergrænseflader, brugerinvolvering og projektagilitet.

Yderligere information
Du er meget velkommen til at kontakte Jørgen Østergaard Langebek ([email protected], +45 2338 0024), hvis du vil vide mere om samarbejdet med Søren Lauesen eller om Implements kompetencer inden for IT Management.


Læs mere om Implement Consulting Group: www.implement.dk

Læs mere om Implements kompetencer inden for systemanskaffelse og sourcing: http://www.implement.dk/da/loesninger/it_infrastruktur/systemanskaffelse_sourcing.html

Læs mere om Søren Lauesen på hans website: www.itu.dk/people/slauesen

Kontakter


Emner


IT