PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/probana-pr%C3%A6senterer-personalejura-konference-12320

Probana præsenterer Personalejura-konference

Pressemeddelelse august 22, 2011 Uddannelse

Spændende konference i København og Aarhus i samråd med advokathuset Bech-Bruun

Aktivkurser 1
Logo

Hvordan træffes de bedste beslutninger i personalesager? Hvordan undgås opslidende konflikter på arbejdspladsen? Hvis konflikten er opstået, hvordan løses den bedst muligt?

Reglerne og lovene er mange på personalejuraområdet, og det er vigtigt at have et grundlæggende kendskab til disse, så man undgår ubehagelige sager. Sager der udover at være dyre økonomisk, også kan skade virksomhedens image. Personalejura er desuden et område, hvor der hele tiden sker nye domsafgørelser, som danner grundlag for retspraksis og dermed indikerer, hvorledes konkrete love skal tolkes.

Brugen af sociale medier som Facebook, Twitter og LinkedIn er massiv, og mange arbejdspladser ønsker at have politikker, regler og retningslinjer indenfor dette. Men hvor går grænsen etisk og juridisk? Konferencen vil komme ind på denne problemstilling, som får større relevans i takt med at flere og flere er online døgnet rundt.

Konferencen og onlinemodulet giver således indsigt i både de grundlæggende regler, men også i de nyeste regler, afgørelser og tendenser indenfor personalejura, og giver dig derfor et godt fundament til at håndtere de personalejuridiske udfordringer anno 2011.

Konferencedagen udbydes i samråd med Bech-Bruun, som er et af de førende advokathuse indenfor personalejura. Med udgangspunkt i de grundlæggende love, de seneste domme og mest aktuelle emner, vil Bech-Bruun klæde dig på og komme med inspiration til, hvordan de mange personalejuridiske problemstillinger håndteres korrekt og mest hensigtsmæssigt.

Læs nærmere om konferencen i Københavnher.

Læs nærmere om konferencen i Aarhusher.

Kontakter


Emner


Uddannelse