PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/probana-pr%C3%A6senterer-livslang-l%C3%A6ring-16866

PROBANA præsenterer livslang læring

Pressemeddelelse oktober 4, 2013 Uddannelse

Indenfor de sidste årtier er livslang læring kommet mere i fokus i Europa. Faktisk i en sådan grad, at livslang læring i dag indgår i EU's uddannelsespolitiske målsætning. Også det danske samfund er påvirket af dette - livslang læring er blevet et politisk spørgsmål, og det der et mål for regeringen, at Danmark skal udvikles til et vidensamfund med en befolkning af 'livslangt lærende'. Også PROBANA Business School har god erfaring med, at de danske erhvervsledere ønsker at tage del i den livslange læring.

Frontfigur logo

Livslang læring markedsføres politisk som en mulig styrkelse af Danmarks konkurrencekraft. Regeringen bestræber sig på, at Danmark også i fremtiden skal være et af verdens rigeste lande, og mener, at en øget satsning på initiativer som livslang læring, innovation, bæredygtighed og medborgerskab kan medvirke til dette. Konkret skal satsningen gennemføres ved at implementere, praktisere og opprioritere de nævnte faktorer i uddannelsessystemet og arbejdssektoren. Således er læring ligeledes et redskab i kampen om at bevare den danske konkurrencedygtighed og det danske uddannelsesniveau.

Ambitionen for livslang læring er også øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet, således at alle, såvel veluddannede som uuddannede, vil kunne skifte til nyt arbejde og nye arbejdsformer, når tiden byder det. Hos PROBANA Business School oplever vi at de danske virksomheder vil have deres medarbejdere opkvalificeret i forhold til deres arbejde. De skal være forandringsparate for at møde den globaliserede verdens krav. Innovation skal være med til at sikre vækst og arbejdskraft på et globalt marked, hvor danske virksomheder ellers kan have svært ved at konkurrere med østeuropæiske og asiatiske lande om at være de billigste producenter. At være forandringsparat og innovativ forudsætter læring.

Hvis Danmark og de danske virksomheder skal klare sig i den internationale konkurrence og fastholde attraktive jobs, må arbejdsstyrkens kvalifikationer og fleksibilitet forbedres. Ellers risikerer vi at miste vores position som et af de rigeste lande i verden.

Begynd din rejse mod livslang læring hos PROBANA. Læs om vores mange uddannelser der har opstart allerede i efteråret her www.probana.com

Kontakter


Emner


Uddannelse