PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/prissammenligning-gr%C3%A6nsehandel-13795

Prissammenligning grænsehandel

Pressemeddelelse juni 21, 2012 Økonomi

Afgift - eller høj avance - årsag til stor prisforskel ?

Skatteministeriet offentliggjorde for nyligt at salg af øl syd for grænsen var væsentligt højere end hidtil antaget.

Flere store aktører fra Dansk Arbejdsgiverforening og Detailhandelen var ude med riven om at nu skulle der gøres noget politisk. Men som bekendt peger du én finger ad andre har du 3 rettet mod dig selv. Er de store prisforskelle udelukkende et resultat af højere afgifter?

Grænseguiden.dk satte sig for at undersøge sagen nærmere og tog de mest populære grænsehandels produkter til pristjek. Denne undersøgelse beviser at priserne er alt for høje i Danmark, også renset for afgiftsforskelle. De udvalgte varer ville med tysk afgift på de danske varer stadigt være 80% dyrere end i Tyskland! (det tilsvarende tal med danske afgifter var 111%).

Allan Filbert, direktør for Grænseguiden.dk, som har arbejdet med grænsehandel og dansk detailhandel i over 20 år, udtaler:

 ”Det er ufatteligt at man prøver på at få danske politikere til at ”sponsere” endnu mere fortjeneste ned i de danske butikkers lommer, på trods af det ene rekordoverskud efter det andet. Forbrugerne bliver pressede til at handle i udlandet, men som bekendt har alle ikke muligheden herfor, og disse ofte ”svage” kunder bliver virkeligt sorteper i dette spil.”

Det fremgår bl.a. at en kasse Tuborg/Royal øl i dåse normalt koster 159 DKK i DK mod 59.95 DKK i Tyskland – tilbudspriserne på samme hhv. 99.95 DKK og 49.99 DKK (i DK meget ofte med begrænsning på). Renset for afgiftsforskel stadigt en merpris i DKK på 55%.

Kigger man på specialøl, som flere kæder i Danmark har meldt ud er i stærk vækst, er billedet endnu mere skræmmende – her ofte merpris på over 100% selv om renset for afgifter.

På sodavand er billedet endnu mere grelt – renset for afgifter en merpris på hhv. 142% og 193% på Coca Cola og Pepsi Cola i dåser, mens de tilsvarende for 2 liters flasker er 124% og 137% - hvordan kan man slå på det er afgifterne der er skyld i den store grænsehandel ?   

På slik og konfekture gentager historien sig… man ser selv på danskproducerede produkter som Haribo op mod 200% i merpris i Danmark – stadigt når afgiftsforskellen er elimineret. Har de danske kæder virkelig så dårlige indkøbere – eller er det blot den ikke eksisterende konkurrence i Danmark der gør sig gældende?  Vi søger en logisk forklaring på hvorfor priserne er så meget højere i DK – er det skyhøj avance, dårlige indkøb?? Rekordoverskud i kæderne giver måske svaret ?

Michael Bremer fra grænsebutikken Sonja og Wolfgang påpeger at de vil tage eventuelle afgiftssænkninger i DK med sindsro, idet han tidligere har konstateret de slet ikke slår igennem på de ofte uændrede udsalgspriser i DK – og skulle en mindre nedsættelse slå igennem, er der masser af luft mellem priserne, som det fremgår af undersøgelsen her – det er de danske butikkers prispolitik, der er deres problem, slutter Michael Bremer fra Sonja & Wolfgang, der har indhentet deres erfaringer gennem 44 års grænsehandel.

For at se prisundersøgelsen i sin helhed, klik linket

http://www.graenseguiden.dk/pressemeddelelse-oel-sodavand-prisforskel-tyskland/



Sådan gjorde vi...

Vi tog de meste solgte produkter i øl, vand, slik og konfekture og indhentede priserne hos Superbrugsen, Føtex og Superbest. Så tog vi den billigste normalpris, hvor der var afvigende priser mellem de 3 kæder.

Så sammenlignede vi med "rene" tyske dagligvarebutikker – Famila og Rewe - altså ikke deciderede grænsebutikker – og tog normalpriser (hvor andet ikke anført) – priserne i de deciderede grænsebutikker ville i langt de fleste tilfælde ligge endnu lavere…

Priserne er omregnet efter kurs 7.45 – og er indhentet i sidste uge.

Slikafgiften er pt. 23.75 DKK pr. kilo

Sodavandsafgiften for sukkerfri er pr. liter 0.57 DKK

og for almindelige sodavand med sukker pr. liter 1.58 DKK

Vinafgiften er pr. liter 10.62 DKK.

Ølafgiften er  63,60 DKK pr. liter 100% ren alkohol

Yderligere information, kontakt

Direktør Allan Filbert, tlf. 61280808 eller 004915123091106, Grænseguiden.dk

Kontakter


Emner


Økonomi