PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/prisrekord-for-mobiltelefoni-til-udlandet-3748

Prisrekord for mobiltelefoni til udlandet

Pressemeddelelse marts 6, 2007 IT

46 øre for opkald til udlandet fra mobilen!

MOBIVIC har nu sænket priserne for opkald til udlandet i en sådan grad, at grænsen på 50 øre er brudt!

MOBIVIC har meldt sig på banen og tilbyder nogle af markedets laveste priser til udlandet. Faktisk koster det nu helt ned til 0,46 kroner i minuttet, når du ringer med MOBIVIC til lande som USA, England, Norge og Sverige. Dette gør det endnu sværere at retfærdiggøre brugen af besværlige opkaldsløsninger.
Som sammenligning hertil kan nævnes, at selskaber som Telmore tager 1,75 kroner i minuttet til USA og CBB tager 1,26 kroner i minuttet til England.

”Mit mål med MOBIVIC er først og fremmest, at det hele vejen igennem skal være enkelt og gennemskueligt. Nu kan du fra din mobil ringe til udlandet til priser, der kan konkurrere med løsninger som IP-telefoni, udlandskort, og hvad man ellers kan finde på, når man vil ringe til udlandet til lave priser. Man kan jo dårligt komme udenom, at det er enkelt og nemt!” Siger Bobby Elahi, adm. direktør i MOBIVIC.

De lave takster kræver ingen særlige oprettelser eller tilmeldinger, eller at du ringer på bestemte tidspunkter af døgnet. Faktisk kræver det udelukkende, at du er kunde hos MOBIVIC.

”Det ser slet ikke ud til, at det er gået op for folk, hvor billigt det rent faktisk er blevet at ringe til udlandet fra mobilen; men når det sker, vil vi stærkt bestræbe os på at ligge forrest i rækken.
Hvis man sammenligner priserne hos MOBIVIC med konkurrerende lavprisselskabers priser, ses dette tydeligt. Hos MOBIVIC koster det kun 0,64 kroner i minuttet at ringe til Pakistan, hvorimod Telmore og CBB tager henholdsvis 10,25 og 3,23 kroner i minuttet. Og dette er kun et eksempel!”
siger Bobby Elahi, adm. direktør i MOBIVIC.

Udover at MOBIVIC tilbyder nye rekordlave priser på opkald til udlandet, er MOBIVIC udnævnt af it-borger.dk til at være helt i toppen blandt de billigste mobiloperatører på markedet på deres andre priser.

Kontakter


Emner


IT