PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/prisen-p%C3%A5-k%C3%B8benhavnske-hoteller-rasler-ned-7926

Prisen på københavnske hoteller rasler ned

Pressemeddelelse september 22, 2009 Turisme

- Nu er det dyrere at bo på hotel i Århus

Hotels.com logo

I løbet af det seneste år er den gennemsnitlige pris for et hotelværelse i København faldet med hele 13 pct., hvilket er det største hotelprisfald blandt de danske storbyer. Dermed er det nu dyrere at bo på hotel i Århus end i København. Alligevel er København stadig den tredje dyreste hotelby i Skandinavien, da især Norge og Sverige har sænket hotelpriserne gevaldigt i 2009. Det viser hoteleksperten Hotels.coms nyeste Hotel Price Index.

Hotelpriserne i København er faldet med 13 pct. Det viser Hotels.coms prisindeks for januar-juni 2009.

Københavns hotelpriser er faldet
I hele Norden styrtdykkede hotelpriserne fra første del af 2008 til det første halve år i 2009, og København er ingen undtagelse. Faktisk oplevede de københavnske hoteller det største prisfald i den danske hotelbranche med et fald på 13 pct. på den gennemsnitlige pris for en hotelovernatning. Hvor en overnatning på hotel i København gennemsnitligt kostede 1.036 kr. i januar-juni 2008, kostede en overnatning i første halvdel af 2009 kun 901 kr. På trods af det store prisfald er København dog stadig den tredje dyreste by i Skandinavien at bo på hotel i. Dette skyldes endnu større prisfald i Norge og Sverige.

Århus er dyrere end København
De store prisfald i København resulterede i, at det faktisk er blevet dyrere at overnatte på hotel i den jyske storby, Århus, end i den danske hovedstad. I Århus faldt hotelpriserne gennemsnitligt kun med 6 pct., således at en overnatning i Århus nu koster 911 kr. Dermed har Århus ikke bare overhalet København; Århus er nu også blevet den næstdyreste hotelby i Skandinavien kun overgået af Bergen i Norge. De to andre store danske storbyer Ålborg og Odense kommer ind på henholdsvis en 5. plads og en 6. plads på listen over dyreste hotelbyer i Skandinavien.

Drastiske prisfald i Sverige og Norge
Generelt set faldt de gennemsnitlige hotelpriser i Danmark med 4 pct. fra januar-juni 2008 til januar-juni 2009. Værre så det ud for de norske og svenske hoteller. I Norge faldt de gennemsnitlige hotelpriser med 10 pct. i løbet af året, og i Sverige faldt priserne med 9 pct. Især blev hotellerne i Norges og Sveriges hovedstæder ofre for finanskrisen. Således faldt hotelpriserne i Oslo med hele 25 pct. fra 1.182 kr. i januar-juni 2008 til 885 kr. i januar-juni 2009. Oslo var ellers den dyreste nordiske hotelby i 2008. I Stockholm faldt den gennemsnitlige hotelpris ligeledes med 22 pct. fra 1.021 kr. til 798 kr. i 2009.

Om Hotel Price Index (HPI)
Hotels.com Hotel Price Index (HPI) er en undersøgelse af hotelpriser blandt storby-rejsedestinationer i hele verden. Prisindekset (HPI) er baseret på bookninger foretaget på siden Hotels.com. De viste priser er de reelt betalte priser af kunderne, frem for de annoncerede priser, i de første seks måneder af 2009.
• Med indekset finder man de reelle priser, der betales per værelse af Hotels.com kunder i hele verden ved hjælp af et vægtet gennemsnit baseret på antallet af værelser solgt i hvert af de markeder, Hotels.com opererer i.
• Cirka 78.000 hoteller på over 13.000 destinationer udgør tilsammen den række af hoteller, hvorfra priserne er fundet.

For nærmere information
Kontakt venligst Michael Bucka eller Gry Kaa fra det danske Hotels.com pressekontor på telefon 26 70 50 34 eller på mail: [email protected] eller kontakt Hotels.com PR manager Cordy Griffiths på telefon (+44) 20 7019 2268 eller på mail: [email protected].

Om Hotels.com
Hotels.dk er den danske webside til Hotels.com, og som medlem af Expedia Group, der er tilstedeværende på alle større markeder med engagerede medarbejdere har Hotels.com mulighed for at tilbyde mere end 100.000 kvalitetshoteller verden over. På Hotels.dk finder du billige hoteller med prisgaranti, blandt andet billige hoteller i København, billige hoteller i Berlin, billige hoteller i London, billige hoteller i Paris og billige hoteller i Hamburg. Hotels.com nyder godt af at have et af de største hotelteams i rejsebranchen, som forhandler de bedste priser til sine brugere. Derudover har Hotels.com 1,3 mio. hotelanmeldelser fra kunder.
I februar 2009 vandt Hotels.com The Gold Award i WebUser Magazine i kategorien ”bedste hotelbookingsite”.
Rejserne kan bestilles online på www.hotels.dk eller ved at kontakte vores flersprogede kundeservicecenter på tlf. 80 60 18 24

Kontakter


Emner


Turisme