PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/prinsesse-marie-navngiver-sin-rose-10629

Prinsesse Marie navngiver sin rose

Pressemeddelelse juli 29, 2010 Familie

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie navngiver på Rosenfestivalen i Bogense en helt ny rose, udviklet af Poulsen Roser A/S.

Vi er stolte og taknemmelige over at H.K.H. Prinsesse Marie har sagt ja til at forestå navngivningen af sin egen nye og dejlige rose ved Rosenfestivalen i Bogense den 7. August. Rosen har hun fået i bryllupsgave af den anerkendte danske rosenforædler Poulsen Roser A/S.
    
Nordfyns borgmester Morten Andersen vil modtage H.K.H. Prinsesse Marie, som efter dåben vil køre gennem byen i hestevogn for til slut at deltage i en reception på Bogense Rådhus.

Øvrige begivenheder på Rosenfestivalen
Dygtige blomsterdekoratører sørger for udsmykninger i byens gader og omkring havnen. Der vil være
plakatkonkurrence, jazz på molen og udstillinger af smukt dækkede dåbsborde, dåbskjoler og deres historie på det skønne gamle Rådhus. Der er også  mulighed for at opleve guidede ture i rosenmarkerne, hvor rosengartnerne fortæller om produktion af roser. Overalt i byen vil der være smukke rosenskulpturer. Som altid, kårer publikum festivalens slotsrose og den smukkeste rosendekoration i byen.

Der er meget at glæde sig til i det nordfynske i august, og alle skal være velkomne. Se det fulde program, som er vedlagt her.
        
Pressetilmelding til rosendåben
I forbindelse med rosendåben vil der være tre presseområder ved henholdsvis Bogense Rådhus (presseområde1), ved Manneken Pis (presseområde2), hvor dåben vil foregå, samt på Torvet (presseområde 3). Her kan du få gode billeder af Prinsessen. Der bliver pressebriefing kl. 13.00 foran Rådhuset.

Efter dåben, vil der kl. 15.30 være mulighed for besøge Nordens største rosenproducent Grønløkke Plantekole, for at se hvordan en ny rose udvikles og produceres.

Hvis du ønsker at dække arrangementet, bedes du tilmelde dig med den vedlagte tilmeldingsformular inden 5. august. Den sendes til presse-ansvarlig Vibeke Skøtt på fax nr. 64 82 80 99, eller via [email protected]. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Vibeke Skøtt på telefon  64 82 80 93 eller på mobil 21 68 96 38.

Med venlig hilsen

Jette Kærgaard 
Formand for Bogense Rosenfestival 


Om Poulsen Roser A/S
Poulsen Roser er verdensledende i forædling og udvikling af nye potteroser og clematis til indendørs og til udendørs brug. Hvert år produceres 60 millioner Poulsen-roser og 2 millioner Poulsen-clematis på licens på gartnerier i flere end 50 lande. Mere end 50% af det samlede salg af potteroser på verdensplan er Poulsen Roser. Se mere på
www.poulsenroser.com

Kontakter


Emner


Familie