PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/primo-tours-stopper-med-udflugter-til-cairo-og-pyramiderne-13010
ad

Primo Tours stopper med udflugter til Cairo og Pyramiderne

Pressemeddelelse februar 6, 2012 Turisme

Som det først rejsebureau herhjemme har Primo Tours midlertidig valgt at stoppe for udflugter til Cairo og pyramiderne i Ægypten.

Bjarke hansen

"Vi kan naturligvis ikke forsvare overfor vores gæster at sidde udenrigsministeriets anbefalinger overhørig. Derfor har vi med øjeblikkelig virkning besluttet midlertidigt at stoppe med at tilbyde vores gæster i Egypten udflugter til Cairo og til Pyramiderne.”

Det fortæller direktør Bjarke Hansen fra charterbureauet Primo Tours og tilføjer:

”Vores gæster ved rødehavskysten ved Sharm el Sheikh har overhovedet ikke mærket noget til de uroligheder, som i øjeblikket foregår dernede. Urolighederne foregår primært i de større byer og specielt i Cairo. Derfor kan man trygt fortsat rejse til de populære turiststeder ved Rødehavskysten, herunder Hurghada og Sharm el Sheikh,” pointerer Bjarke Hansen.

Populære udflugter

Det er første vintersæson Primo Tours tilbyder charterrejser til Sharm el Sheikh og Egypten, og hidtil har det været populært at deltage i heldagsudflugterne til Cairo, hvor man samtidigt får lejlighed til at besøge Pyramiderne.

Primo Tours følger naturligvis situationen, men indtil videre er udflugtstilbuddet altså stoppet.

Yderligere info: Kontakt Bjarke Hansen på 2176 4438

 

Danmarks bedste rejsebureau

Primo Tours blev sidste år kåret som Danmarks bedste rejsebureaui en brugerafstemning blandt 30 danske rejsebureauer. Charterrejsebureauet opnåede 1. pladsen med en karakter på 9,4 ud af 10 mulige på Trust Pilot, som er Danmarks største forbrugerindeks med p.t. flere end 4,6 millioner anmeldelser.

Emner


Turisme
ad