PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/pressemeddelelse-stort-renoveringsprojekt-kr%C3%A6ver-nyt-maskinvalg-18039

Pressemeddelelse: Stort renoveringsprojekt kræver nyt maskinvalg

Pressemeddelelse april 30, 2014 Gravemaskine H.P. Entreprenørmaskiner Hitachi

Total fornyelse af gårdmiljø og udenomsarealer hos boligselskab på Amager

Entreprenørfirmaet C. Holbøll & Sønner har netop indledt arbejdet med en større gårdrenovering for Boligselskabet VIBO's afdeling i Røsågade på Amager. Enemærke & Petersen er totalentreprenør på opgaven, hvor der – foruden en fornyelse af hele indergårdsmiljøet – skal anlægges en passage mellem to boligblokke samt parkeringspladser og udenomshaver.

– Det er en totalrenovering af udeområderne, hvor beboerne især kan glæde sig til fornyelsen af gårdmiljøet, fortæller formand Thomas Frederiksen fra C. Holbøll & Sønner. – De får en spændende indretning med en ny legeplads, mere beplantning og mange ”gode steder”.

En vigtig ændring af miljøet bliver afledningen af tagvand og regnvand fra grunden via åbne vandløb, der ender i et nyt regnvandsbassin med nedsivningsanlæg. Projektet, hvor der skal fjernes store mængder jord fra indergården, har medvirket til anskaffelsen af 3 nye Hitachi-maskiner, bl.a. en 14-tons gravemaskine model ZX135US-5B.

Idéel størrelse og kapacitet

– Størrelsen på ZX135’eren opfylder de krav, vi har for at kunne løse både denne opgave og lignende projekter i fremtiden. 14 tons er tæt på, hvad man maximalt kan få ind i en gård, og så har maskinen den vigtige fordel, at den rager ikke ud over bælterne, når den drejer rundt. Så vi kan arbejde lige op ad mure og hegn uden at ramme noget, siger Thomas Frederiksen.

– Samtidig har den kapaciteten til at få flyttet noget jord i en fart. Vi taler om godt 2.000 m3 jord fra indergården, så der kan holde 2-3 lastbiler klar til at blive læsset. Det kræver igen, at vi skal kunne køre hele tiden, og her har vi de bedste erfaringer med Hitachis driftssikkerhed. Er der strøm på batteriet og diesel på tanken, så kører de.

C. Holbøll & Sønner har også valgt at anskaffe en Hitachi ZX65USB-5A minigravemaskine og en Hitachi ZW75 minilæsser til arbejdet med gårdrenoveringen, der skal stå færdig sidst i oktober 2014.

Se video via dette link - Youtube: http://youtu.be/fXjKl8gXK3A


Yderligere oplysninger:
Christian Pedersen Tlf. 5164 7880 · mail[email protected]
H.P. Entreprenørmaskiner A/S - Tingbjergvej 10 - 4632 Bjæverskov -www.hpe-as.dk

 
 

Emner


Gravemaskine H.P. Entreprenørmaskiner Hitachi