PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/pressemeddelelse-hydraulik-til-jernh%C3%A5rdt-arbejde-17643

Pressemeddelelse; Hydraulik til jernhårdt arbejde

Pressemeddelelse februar 3, 2014 H.P. Entreprenørmaskiner Hitachi Hydraulik Gravemaskine Jørgensens Total Entreprise

Specialversion af ny 50 tons Hitachi gravemaskine sakser præcist gennem jernplader og skrot

Specialversion af ny 50 tons Hitachi gravemaskine 1

Arbejdet med store partier jern er krævende, og det har fået Jørgensens Total Entreprise i Hobro til at vælge en Hitachi ZX520LCH-5B gravemaskine. Den nye maskine, der er monteret med en jernsaks af typen La Bounty, er specielt egnet til denne type opgaver på grund af Hitachis olieflow:

- Måden, hydrauliksystemet er bygget op på, betyder, at der altid er den rette mængde flow og tryk til det hydrauliske udstyr, fortæller Henrik Jørgensen fra Jørgensens Total Entreprise. - Det sikrer, at maskinen altid arbejder hurtigt og effektivt.

Det er firmaets fjerde 50 tons Hitachi gravemaskine. Ekstrahydraulikken, som betjener den store jernsaks, er proportionalstyret via rulleknapper på førerens joystick. Dermed kan flow og tryk justeres direkte fra monitoren i kabinen.

- Hydraulikken på den nye maskine gør den nem at køre med. Føreren ved nøjagtig, hvor han har saksen, og hvordan maskinen opfører sig. Bevægelserne er rolige, så arbejdet kan udføres med høj præcision. Saksen begynder ikke at gå op og ned, gå hurtigere eller langsommere, siger Henrik Jørgensen, der også fremhæver den service, entreprenørfirmaet får fra leverandøren HP Entreprenørmaskiner.

Video
Youtube: http://www.youtube.com/watch?v=SNl-KWS69M0&list=UU8DiPbYfKRiW8Kk-1yUrogg&feature=share

Yderligere oplysninger
Christian Pedersen, tel 5164 7880, [email protected]

H.P. Entreprenørmaskiner A/S Tingbjergvej 10 4632 Bjæverskov

Emner


H.P. Entreprenørmaskiner Hitachi Hydraulik Gravemaskine Jørgensens Total Entreprise