PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/pressemeddelelse-f%C3%A5-mere-ud-af-teknologien-med-fona-17812

Pressemeddelelse: Få mere ud af teknologien med FONA

Pressemeddelelse marts 12, 2014 FONA Aabenraa

Som forbruger skal du have underholdning og ikke hovedpine over din nyindkøbte elektronik. Derfor inviterer FONA dig nu til events, hvor du kan teste og spørge løs.

Mange bliver fristet af de nye elektroniske gadgets og muligheder. Med god grund, for det har aldrig været billigere og sjovere at tænde for underholdningen. FONA vil gerne stå som garant for, at du udnytter mulighederne fuldt ud, og derfor gør underholdningseksperten det nu lettere for dig at udnytte eksperternes indsigt.

Sådan får du god, trådløs lyd i hjemmet
Streaming breder sig på alle fronter! Trådløs lyd og millioner af numre fra Spotify, Deezer, YouPlay og mange flere. Styret fra smartphone eller tablet. Det lyder fristende, men hvordan kommer det også til at lyde godt? FONA inviterer til temaarrangement, hvor vores fagfolk står til rådighed og fortæller om, hvordan musikken finder vej fra din smartphone og de mange musiktjenester til anlægget i stuen. (Undervisning: Sonos og Bose).

Unik introduktion til hele Apples verden
Overvejer du at investere i en MacBook? Er du ved at købe en iPad, og vil du gerne have et større indblik i, hvad du kan bruge den til? Så tilbyder FONA dig en unik introduktion til hele Apples verden, hvor produkter, tjenester og apps er forbundet og kan gøre din hverdag nemmere. Kom til vores arrangement, og hør mere om iCloud synkronisering, sikring af dine data og meget mere. (Undervisning ved: Apple).

Luk døren op til hele Windows 8-universet
Den nyeste version af Windows hedder 8.1, og det er den ideelle platform for alt, hvad du skal bruge til arbejde, underholdning, spil og onlinelagring af dine data. FONA har sammen med Microsoft arrangeret en introduktion til Windows 8-universet, hvor du kan blive fortrolig med de unikke touch-apps, det nye skrivebord og alle de ting, du får adgang til i "skyen" som fx OneDrive til lagring af data og billeder. (Undervisning ved: Microsoft).

Personlig rådgivning gør en forskel
Hos FONA Aabenraa ser de frem til at demonstrere, hvordan det gør en forskel med rådgivning fra fagfolk, der kan fortælle om alt det nye, så det er til at forstå.

– Det giver en ekstra dimension, når du står med en fagmand og kan få afklaret alle mulige spørgsmål på stedet. Du får en langt mere håndgribelig oplevelse og kan bagefter få endnu mere ud af din investering, mener butikschef Mads Andersen.

For de fleste forbrugere er det også uoverskueligt at følge med i, hvad der sker på markedet, og hvor udviklingen bevæger sig hen i de kommende år.

– Vores medarbejdere er ildsjæle, der sluger alt om nye produkter, siger Mads Andersen og uddyber: Derfor kan de ikke alene fortælle dig om, hvordan du betjener produkterne, men også pege på, hvad der er det mest fordelagtige at vælge, hvis din nye investering skal være klar til fremtiden. Det kan spare dig for både penge og besvær.

Sæt kryds i kalenderen

  • Windows 8 aften – oplev hele Windows 8 universet (Microsoft), torsdag den 27. marts, kl. 16.00-17.00.

  • Få trådløs lyd i hjemmet og nem adgang til Spotify, Deezer og YouPlay (Sonos), mandag den 31. marts, kl. 16.30 -18.00.

  • Få trådløs lyd i hjemmet og nem adgang til Spotify, Deezer og YouPlay (Bose), tirsdag den 1. april, kl. 17.30-18.30.

  • Sådan får du mest ud af dine Apple-produkter (Apple), torsdag den 10. april, kl. 18.30-20.30.

Tilmelding sker via www.fona.dk/tilmeld eller i butikken.

Yderligere information
FONA Aabenraa
Ramsherred 51C
6200 Aabenraa

Att.: Mads Andersen - [email protected] - 7462 2844

 

Emner


FONA Aabenraa