PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/pressemeddelelse-f%C3%A5-mere-ud-af-teknologien-med-fona-17811

Pressemeddelelse: Få mere ud af teknologien med FONA

Pressemeddelelse marts 12, 2014 FONA

Som forbruger skal du have underholdning og ikke hovedpine over din nyindkøbte elektronik. Derfor inviterer FONA dig nu til events, hvor du kan teste og spørge løs.

Mange bliver fristet af de nye elektroniske gadgets og muligheder. Med god grund, for det har aldrig været billigere og sjovere at tænde for underholdningen. FONA vil gerne stå som garant for, at du udnytter mulighederne fuldt ud, og derfor gør underholdningseksperten det nu lettere for dig at udnytte eksperternes indsigt.

Sådan får du god, trådløs lyd i hjemmet
Streaming breder sig på alle fronter! Trådløs lyd og millioner af numre fra Spotify, Deezer, YouPlay og mange flere. Styret fra smartphone eller tablet. Det lyder fristende, men hvordan kommer det også til at lyde godt? FONA inviterer til temaarrangement, hvor vores fagfolk står til rådighed og fortæller om, hvordan musikken finder vej fra din smartphone og de mange musiktjenester til anlægget i stuen. (Undervisning: Sonos og Bose).

Vi er ikke alle født som pc-eksperter …
Det er langt fra os alle, der er født som pc-eksperter, og rigtig mange danskere står tøvende over for computeren og al dens teknologi. FONA og folkene bag dukaPC beviser, at det ikke behøver at være så svært at komme i gang med at bruge en pc og at udforske internettet. De inviterer alle, nybegyndere og ældre, til en introduktion, hvor den brugervenlige dukaPC er omdrejningspunktet. (Undervisning: dukaPC).

Luk døren op til hele Windows 8-universet
Den nyeste version af Windows hedder 8.1, og det er den ideelle platform for alt, hvad du skal bruge til arbejde, underholdning, spil og onlinelagring af dine data. FONA har sammen med Microsoft arrangeret en introduktion til Windows 8-universet, hvor du kan blive fortrolig med de unikke touch-apps, det nye skrivebord og alle de ting, du får adgang til i "skyen" som fx OneDrive til lagring af data og billeder. (Undervisning ved: Microsoft).

Personlig rådgivning gør en forskel
Hos FONA Fredericia ser de frem til at demonstrere, hvordan det gør en forskel med rådgivning fra fagfolk, der kan fortælle om alt det nye, så det er til at forstå.

– Det giver en ekstra dimension, når du står med en fagmand og kan få afklaret alle mulige spørgsmål på stedet. Du får en langt mere håndgribelig oplevelse og kan bagefter få endnu mere ud af din investering, mener butikschef Carsten Nielsen.

For de fleste forbrugere er det også uoverskueligt at følge med i, hvad der sker på markedet, og hvor udviklingen bevæger sig hen i de kommende år.

– Vores medarbejdere er ildsjæle, der sluger alt om nye produkter, siger Carsten Nielsen og uddyber: Derfor kan de ikke alene fortælle dig om, hvordan du betjener produkterne, men også pege på, hvad der er det mest fordelagtige at vælge, hvis din nye investering skal være klar til fremtiden. Det kan spare dig for både penge og besvær.

Sæt kryds i kalenderen

  • Få trådløs lyd i hjemmet og nem adgang til Spotify, Deezer og YouPlay (Bose), onsdag den 26. marts, kl. 16.30-17.30.
  • Oplev hele Windows 8 universet (Microsoft), fredag den 28. marts, kl. 17.00-19.00.
  • PC for begyndere (Duka), onsdag den 2. april, kl. 9.30-12.00.
  • Få trådløs lyd i hjemmet og nem adgang til Spotify, Deezer og YouPlay (Sonos), torsdag den 10. april, kl. 16.30-18.00.

Tilmelding sker via www.fona.dk/tilmeld eller i butikken.

Yderligere information
FONA Fredericia
Gothersgade 12
7000 Fredericia

Att.: Carsten Nielsen - [email protected] - 7592 2955

 

Emner


FONA