PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/pressem%C3%B8de-med-forfatteren-og-journalisten-declan-hill-6028

Pressemøde med forfatteren og journalisten Declan Hill

Pressemeddelelse oktober 8, 2008 Sport

Mød forfatteren bag bogen "Det aftalte spil" som har skabt røre og debat i den internationale fodboldverden

Declan Hill. Det aftalte spil

Forlaget Bagland inviterer til pressemøde med den canadisk-britiske forfatter og journalist Declan Hill, manden bag bogen "Det aftalte spil", som udkom i Danmark d. 23. september.

Bogen "Det aftalte spil" har skabt sensation og debat i den internationale fodboldverden. I tre år har Declan Hill rejst verden rundt og sat livet på spil i sin efterforskning af de såkaldte match-fixere; gangstere der korrumperer sportsverdenen. Og hans afsløringer er mildest talt rystende. Blandt andet overværer han, hvorledes fire match-fixere aftaler at fixe selveste VM-slutrunden i fodbold. Han beskriver i bogen spillere, dommere og lederes rolle i match-fixing. Ifølge Hill er ingen ubestikkelig. Midlerne er vold, sex og penge. Mange penge. Han forsøger at konfrontere fodboldens ledere med det faktum, at aftalt spil er på vej til at oversvømme europæisk fodbold som en tsunami. Blandt andet beskriver han et nærmest groteskt interview med FIFA's præsident Sepp Blatter. Men han taler tilsyneladende for døve øren ...

Pressemødet finder sted d. 14 oktober i DGI-byens lokale 5 fra klokken 10.00. Der vil efterfølgende være mulighed for at få et interview med Declan Hill ved henvendelse til [email protected] inden fredag eftermiddag.

Yderligere oplysninger kan hentes hos Glenn Ringtved, Forlaget Bagland, tlf. 98969058/25683576

Kontakter


Emner


Sport