PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/presenning-virksomhed-har-voksev%C3%A6rk-23973

Presenning-virksomhed har vokseværk

Pressemeddelelse september 28, 2017 Lagertelt Presenninger Partytelt Presenning Sækko Solutions Sækko Presenning

Nu samles al know-how omkring presenning under ét tag. Sækko Solutions i Padborg styrker sin position med købet af Sækko Presenning. Med investeringen bliver mandskabet i den sønderjyske virksomhed mere end fordoblet.

Sækko Presenning udvider
Pr. 1. oktober køber Sækko Solutions virksomheden Sækko Presenning, og mandskabet bliver mere end fordoblet. Ancienniteten i firmaet er 20 år i gennemsnit. På billedet ses fra venstre Kristian Hansen, Jørn Isberg Larsen, Anders Krog Scherrebeck og Asger Gregersen.

Den 31-årige direktør i Sækko Solutions, Kristian Hansen, har et mål: Hans virksomhed skal være den største producent af presenninger fremstillet i Danmark. For at nå dette mål har han pr. 1. oktober købt Sækko Presenning ud af KH OneStop A/S. Sækko Presenning ApS vil være virksomhedens fremtidige navn.

Investeringen får dog ikke den unge direktør til at ryste på hånden.

- Jeg glæder mig til at få en større fleksibilitet. Kommer der specialopgaver, har vi det mandskab, der skal til. Vi bliver et stærkere team, siger Kristian Hansen, der i dag har en stab på seks mand i Sækko Solutions. Men med købet af Sækko Presenning kommer antallet af medarbejdere op på 16 mand i alt. 

Bygger til

På sigt kommer udvidelsen til at betyde ny ansættelser, siger Kristian Hansen, der ruster Sækko Presenning til fremtiden ved at flytte i nye lokaler på Hermesvej 4 i Padborg. Samtidig skal der opføres en tilbygning på 6oo kvadratmeter.

- Jeg ser stort potentiale i vores produkter - blandt andet salg af telthaller. Hvis et byggemarked pludselig mangler 1000 kvadratmeter plads på lageret, kan de købe en telthal af os. Det koster noget mindre end en fast bygning, og vi rykker hurtigt ud. Ligesom vi kan fjerne den hurtigt igen, siger Kristian Hansen.

Fakta: Sækko Solutions

Virksomheden sælger blandt andet partytelte, lagertelte, termoprodukter og hoppepuder. Med købet af Sækko Presenning sælger virksomheden nu også alt inden for lastvognspresenninger, toprullepresenninger og fragtpresenninger.

Virksomheden har hovedsæde i Padborg.

Direktøren hedder Kristian Hansen og bor i Kolding til daglig.

Kontakter


Emner


Lagertelt Presenninger Partytelt Presenning Sækko Solutions Sækko Presenning


Sækko Presenning udvider
Pr. 1. oktober køber Sækko Solutions virksomheden Sækko Presenning, og mandskabet bliver mere end fordoblet. Ancienniteten i firmaet er 20 år i gennemsnit. På billedet ses fra venstre Kristian Hansen, Jørn Isberg Larsen, Anders Krog Scherrebeck og Asger Gregersen.
Hent | 2,04 MB | 3456 x 5184 | .jpg

Zip og hent alle filer