PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/premiere-p%C3%A5-forestilling-om-partnervold-med-susanne-lana-som-sanger-9062

Premiere på forestilling om partnervold med Susanne Lana som sanger

Pressemeddelelse februar 18, 2010 Kultur

I forbindelse med EU projektet Abused Women At Work, er der udviklet en forestilling, der skal sætte partnervold til debat, og gøre opmærksom på problematikken

Hvis tårer var guld - en forestilling om partnervold

I forbindelse med EU projektet Abused Women At Work, er der udviklet en forestilling, der skal sætte partnervold til debat, og gøre opmærksom på problematikken. Det gøres blandt andet ved at prikke til folks fordomme og de tabuer der eksisterer i forbindelse med samlivsvold. Stykket bruger både humor og alvor for at få budskaberne frem.

"Forestillingen er en ny måde at komme ind på et svært emne på, og vi håber at rigtig mange vil se stykket, så der kan komme mere opmærksomhed på problemet – og selvfølgelig at dem der ser stykket, bliver klogere på, hvordan man kan hjælpe og håndtere mennesker, der bliver udsat for partnervold på arbejdspladsen" fortæller projektleder Stine Skaarup.

Stykket "Hvis tårer var guld" er instrueret af Mia Lipschitz og har Susanne Lana med som sanger. Skuespillerne er Anette Katzmann, Morten Nielsen og Christian Damsgaard. Julie Forchammer er scenograf og Mickey Holm-Pless står for musikken.

Stykket tager efter premieren på turne rundt i Danmark, så der er rig mulighed for at se stykket, uanset hvor du bor i landet. Se turneplan og læs mere om projektet på www.awaw.dk

---------------------------------------------

Premiere 1. marts i Dansk Metal, Nyropsgade 25, KBH V, kl. 17 (gratis entre) Tilmeld dig på [email protected]

Pressen er meget velkommen 

Det er muligt at få tilsendt billeder af skuespillere og sangere, logo osv. .

Kontakt projektleder Stine Skaarup på tlf. 22 72 38 60 for yderligere information og oplysninger

Om Abused Women At Work projektet: Eu's Daphneprogram har bevilliget 2,8 million kr til at den danske fagbevægelse kan skabe opmærksomhed på partnervold og nedbryde fordomme og barrierer i forhold til problemet gennem arbejdspladsen. Projektet gennemføres i Danmark, men undervejs og efterfølgende spredes de danske erfaringer til de øvrige EU lande. Læs mere på www.awaw.dk

Kontakter


Stine Skaarup

Projektleder
Arbejdernes Oplysningsforbund
stine*************** Vis...
22 72****** Vis...

Emner


Kultur