PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/popul%C3%A6r-k%C3%B8kkenmaskine-vinder-fire-priser-i-plus-x-award-24267

Populær køkkenmaskine vinder fire priser i Plus X Award

Pressemeddelelse januar 22, 2018 Bolig Køkken Crylle Ankarsrum Assistent Ballerup Mastermixer Køkkenmaskiner

Den tyske innovationspris ”Plus X Award” har tildelt køkkenmaskinen Ankarsrum Assistent ikke bare en, men fire priser til årets awardshow. Køkkenmaskinen er kendt af enhver dansk husmor i 60’ erne og 70’erne under navnet Ballerup Mastermixer. Med priserne bekræftes det, at den klassiske køkkenmaskine stadig er populær.

Plus X Award er verdens største innovationspris for teknologi og livsstil, og stedet hvor man belønner verdens førende innovative produkter. Juryen består af internationale eksperter fra 25 brancher, 23 strategiske partnere og 600 deltagende brands, hvilket gør det til verdens største award for teknologi og livsstil.

Kendt i DK som Ballerup Mastermixer

Køkkenmaskinen Ankarsrum Assistent Original 6230 er i år blevet hædret i fire forskellige kategorier: Høj kvalitet, design, brugervenlighed og funktionalitet.

I Danmark er Ankarsrum Assistent bedre kendt under navnet Ballerup Mastermixer, som i årene fra 1950 – 1980 var den klart mest solgte køkkenmaskine i Danmark. Den blev, som navnet antyder, produceret på Sjælland og i mange danske hjem står de gamle Mastermixere stadig og er i fuld funktion.

78 år gammel og stadig ung

Maskinen er stadig utrolig populær i Danmark, og det er det aarhusianske firma Crylle ApS, der sælger Ankarsrum Assistent i Danmark.

”Vi er utrolig stolte over de fire priser til Plus X Award. Det er en stor anerkendelse af vores maskine, og blot endnu en bekræftelse på, at vi har en maskine som er af ekstraordinær høj kvalitet i forhold til mange andre køkkenmaskiner på markedet. Det viser samtidig, at man er lykkes med at videreudvikle både design, teknik og funktionalitet fra den første model, som blev lavet for 78 år siden. I dag er det ikke den traditionelle husmor, som køber maskinen, men derimod et meget bredt udsnit af befolkningen i alle aldersgrupper og fælles for dem er, at de går højt op i kvalitet,” fortæller Christian Crylle Honore, direktør i Crylle ApS.  

Ankarsrum Assistent sælges i de fleste danske isenkram- og indretningsbutikker samt en række webshops.

Info:

Ankarsrum Assistent køkkenmaskiner har været den danske husmors foretrukne assistent i køkkenet siden 1940’erne. I dag er den stadig uundværlig i enhver moderne families køkken. Den exceptionelt støjsvage og stærke motor på 1.500 W og med syv års garanti har trinløs hastighedsregulering og timer samt en unik gearkonstruktion, der er anbragt direkte under skålen, hvilket gør maskinen både stærk og robust. Ankarsrum Original kan ælte op til 5 kilo dej ad gangen, og ældre tilbehørsdele passer også til nye maskiner og vice versa.

Ankarsrum Assistent produceres i dag hos det svenske firma Ankarsrum i byen Ankarsrum.

Fakta om Ankarsrum Assistent 6230:

Kapacitet dej: 5 kg

7 års motorgaranti.

Volt 220-240

Effekt: 1500 W

Højde: 360 mm

Bredde: 268 mm

Dybde: 400 mm

Vægt: 8,6 kg

Trinløs hastighedsregulering

Overbelastningssikring

Kontakter


Emner


Bolig Køkken Crylle Ankarsrum Assistent Ballerup Mastermixer Køkkenmaskiner