PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/politikere-ser-stort-p%C3%A5-knoglesk%C3%B8rhed-5378

Politikere ser stort på knogleskørhed

Pressemeddelelse maj 21, 2008 Politik

I de forløbne måneder har Osteoporoseforeningen sammen med Dansk Knoglemedicinsk Selskab forsøgt at råbe politikerne op for at få dem til at interessere sig for de 400.000 danskere, som har knogleskørhed. Med ganske enkle tiltag kunne opsporing og behandling af patienterne bedres og tusinder kunne undgå kronisk smerte og invaliditet. Politikerne mener imidlertid ikke, at der er grund til at tage affære.

Det er et faktum, at 400.000 danskere har knogleskørhed - hver tredje kvinde og hver femte mand. Det er et faktum, at kun 15% er i behandling. Det er også et faktum, at hvert andet af de fx 35.000 årlige brud på danske rygsøjler, underarme og hofter kunne forebygges med rigtig, rettidig behandling, fordi den egentlige årsag til bruddet er, at knoglerne er skøre. Alene hoftebruddene koster samfundet mere end 1 mia. kr. årligt i direkte sygehusgifter samt yderligere 2,5 mia. til genoptræning og hjemmehjælp.

Med få konsekvente tiltag - der blandt andet kræver vilje og krav om at implementere Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2002 - kunne samfundet spare mange penge, og patienterne smerter og forringet livskvalitet.

Osteoporoseforeningen og Dansk Knoglemedicinsk Selskab har præsenteret problemstillingen med konkrete implementerbare løsningsforslag for landets 5 regionsrådsformænd og for Folketingets Sundhedsudvalg - hvorfra en række konkrete spørgsmål blev sendt videre til minister for sundhed og forebyggelse, Jacob Axel Nielsen. De to instanser er tilsyneladende enige om, at der ikke kan gøres mere, end der bliver gjort. Slet ikke foreløbigt i hvert fald!


Små tiltag - stor gavn

I korthed er der tale om få tiltag, som kan have en rigtig stor virkning: Patienter med knoglebrud bør undersøges for knogleskørhed i forbindelse med diagnosticering af bruddet, så de kan minimere risikoen for at brække noget igen, og de 50.000 danskere, der hvert år får prednison, bør samtidig undersøges for knogleskørhed og anbefales tilskud af calcium og vitamin D samt om nødvendigt en forebyggende medicinsk behandling. Disse to forhold anbefaler Sundhedsstyrelsen rent faktisk allerede, men kun de færreste sygehuse og behandlende læger har taget anbefalingerne til sig.

Endelig bør der informeres om knogleskørhed - dette gælder både i forhold til de patienter, der har fået en diagnose - en gruppe, der i høj grad har behov for information om, hvordan man lever bedst og længst muligt med en kronisk sygdom. Og i forhold til størstedelen, der ikke er klar over, de har knogleskørhed, men kan forebygge, at sygdommen udvikler sig, hvis de bliver opmærksomme på, at de er i risikogruppen.

Også på dette område henviser ministeriet for sundhed og forebyggelse til, at der er gjort tilstrækkeligt, selvom hverken landsformand for Osteoporoseforeningen Ulla Knappe eller formanden for Dansk Knoglemedicinsk Selskab, overlæge dr. med. Bente Langdahl, genkender dette billede fra virkeligheden.


Sundhedsstyrelsen overflødig?

Sundhedsstyrelsens anbefalinger har til formål at forbedre opsporing og behandling af knogleskørhed. Anbefalingerne fremkom i 2002 i forbindelse med den siddende regerings klassificering af knogleskørhed som en folkesygdom.

Da anbefalinger ikke stiller krav men blot er henstillinger, er der imidlertid stadig alt for få, der har taget dem til sig, og situationen for patienter med knogleskørhed er derfor uændret langt de fleste steder i Danmark. Det betyder, at rigtig mange fortsat oplever at brække deres knogler mere end én gang og med tiden får unødvendige vanskeligheder med at fungere uden hjælp i dagligdagen. Og det betyder, at danske patienter fortsat er ringere stillet i forhold til patienter i lande, vi sammenligner os med.

Folketingets Sundhedsudvalg var meget lydhøre, da Osteoporoseforeningen og Dansk Knoglemedicinsk Selskab havde foretræde. Men ministeriet for sundhed og forebyggelse fik sagen affærdiget. Regionsrådsformændene var også imødekommende, men da skulle fortælle, hvilke konkrete planer de havde til forbedring af området i deres respektive regioner, stod det også her klart, at emnet knogleskørhed i praksis ligger langt nede på dagsordenerne.



Vær selv opmærksom

I mellemtiden vil behandlersystemet forblive som det er nu. Det kan derfor ikke siges ofte nok: Har man fået diagnosticeret knogleskørhed skal man selv følge med i sin sygdoms udvikling. Man kan ikke tage det for givet, at man er i de bedste hænder i det offentlige sundhedssystem, som det ser ud i dag.









Fakta om knogleskørhed:

  

Har man knogleskørhed, er knoglemasse og -styrke nedsat, så knoglerne kan brække ved selv meget små belastninger.


Man har ret til at blive scannet hvert 2.-3. år. Som patient skal man sørge for at få resultatet fra scanningen og gemme det fra gang til gang, så man selv kan følge med i udviklingen. Går det den forkerte vej, kan der være basis for henvisning til et osteoporosecenter.


Har man ikke fået diagnosen, er det godt at kende til de væsentligste risikofaktorer. Kan man nikke genkendende til blot en af disse, bør man bede sin praktiserende læge om henvisning til en scanning, så man kan få vished for, om der er behov for at sætte ind med forebyggende behandling.


De mest typiske risikofaktorer:


- Knogleskørhed i den nærmeste familie - mor, far, søskende og bedsteforældre

- Anoreksi, forhøjet kalkstofskifte eller leddegigt

- Langvarig periode med et BMI under 19

- Rygning

- Tidligere behandling med prednison/prednisolon i en dosis over 5 mg/dag i mere end 3 mdr.

- Tidligere knoglebrud efter "uskyldige" fald

- Tidlig overgangsalder (før 45-års alderen)

- Begyndende runding af ryg eller tab af højde


Læs mere på www.osteoporoseforeningen.dk eller på www.osteoporosedoktor.dk

Emner


Politik