PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/podcast-om-eu-samtaler-med-kendte-2718

Podcast om EU - samtaler med kendte

Pressemeddelelse april 30, 2006 Multimedier

MP3-brugere, radio-stationer og undervisnings-institutioner tilbydes gratis radio-programmer om EU.

Nu bliver det muligt for danskere, der ønsker at lytte til en erfaren EU-korrespondents samtaler med kendte danskere og indflydelsesrige EU-politikere om det, der rør sig i den Europæiske Union, at nedtage radio-udsendelser til MP3-brug.

Multimedie-journalisten Peter von Kohl, der i 20 år for talrige ind- og udenlandske medier har dækket de europæiske institutioner og Europarådet i Strasbourg, søger nu med udgangspunkt i EU's såkaldte tænke-pause at gå nye veje. Ved både at tilbyde egentlige radio-programmer, men samtidig at stille de enkelte, anvendte interviews i u-redigeret form til lytternes rådighed, ønsker Peter von Kohl at gøre det muligt for såvel medier som enkelt-personer at få indblik i det, der rør sig i EU.

Radio-programmerne er således til fri afbenyttelse. Foreløbig skal programmerne hentes på hjemmesiden, men vil senere blive tilbudt i normal abonnement-form via iTunes, dog stadig til fri afbenyttelse.

For undervisnings-institutioner gives der yderligere den mulighed gennem dialog med redaktionen at få produceret specielle programmer om EU til egentlig undervisningsbrug. Her satses der på elevernes anvendelse af MP3-playere til musik de kan efter Peter von Kohls mening også anvendes til at skulle nedtage bestemte lyd-indslag, der så kan danne baggrund for et undervisningsforløb.

Som noget helt nyt præsenteres samtalerne med kendte udenlandske EU-politikere og EU-iagttagere på originalsproget dog foreløbig kun engelsk og tysk. Projektet er kommet i stand ved hjælp af midler fra Europa-Nævnet.

Kontakter


Emner


Multimedier