PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/phi-certificeret-ventilationsanl%C3%A6g-med-varmegenvinding-giver-nemmere-projektering-18308

PHI-certificeret ventilationsanlæg med varmegenvinding giver nemmere projektering

Pressemeddelelse juni 27, 2014 Passivhus certificering Decentral ventilationsløsning Godt indeklima Comfort CT150 Ventilation

Nilan har netop opnået den internationale anerkendte passivhus-certificering for ventilationsanlægget Comfort CT150. Certificeringen er af afgørende betydning for producenter af passivhuse, der kan bruge anlægget i byggerier uden nærmere beregninger og dokumentation. Det letter projekteringsprocessen og giver samtidig sikkerhed for anlæggets effektivitet.

711502 04 Comfort CT150 05

Efter flere års arbejde med både udvikling og konstant optimering af Comfort CT150 er anlægget nu blevet tildelt den betydningsfulde PHI-certificering som det første universelle ventilationsanlæg med så lavt et energiforbrug, og så høj en virkningsgrad.

Certificeringen betyder helt konkret, at anlægget er forhåndsgodkendt til at indgå i passivhuse uden yderligere kontrol af dets effektivitet. Dermed kan producenter af passivhuse installere anlægget og integrere dets værdier uden nærmere beregninger og dokumentation i den energiberegningskerne, der danner grundlaget for byggeriet og for husets status som passivhus. Det gør projekteringsprocessen mere simpel og giver en sikkerhed for anlæggets effektivitet.

”Det hårde arbejde med udvikling og optimering har været alle kræfterne værd, og vi er yderst stolte af og tilfredse med nu at have opnået PHI-certificeringen. Vi har store forventninger til Comfort CT150,” siger Peter Sønderskov, eksport- og marketingchef for Nilan, og uddyber:

”Vi har udviklet Comfort CT150 til fremtidens boliger. Anlægget kan anvendes i alle former for lavenergi- og passivhusbyggerier, men kan med fordel også anvendes i huse eller lejligheder med ønske om et lavt energiforbrug.”

Fremtidssikret ventilationsanlæg

Comfort CT150 egner sig specielt godt til decentral ventilation i lejligheder og er seneste skud på stammen i Nilans Comfort-serie. Anlægget er dermed udviklet på baggrund af en omfattende erfaring og viden med produktion af højeffektive ventilationsanlæg, blandt andet fra storebroderen Comfort CT300, der opnåede PHI-certificeringen i 2013.

”Ligesom med Comfort CT300 har vi fokuseret på at skabe et fremtidssikret anlæg, der lever op til de skærpede 2020-krav og EU's ecodesign direktiv omkring varmegenvinding og energiforbrug. Vi bevæger os på grænsen af, hvad der er muligt inden for termodynamikkens love i forhold til anlæggets konstruktion, men det har vi set som en mulighed for at skabe et unikt produkt, der lever op til markedets krav til fremtidens ventilationsløsninger. Og resultatet taler for sig selv – et PHI-certificeret universelt ventilationsanlæg, der er konstrueret af markedets bedste og mest energieffektive komponenter,” siger Peter Sønderskov.

FAKTA: Hvad er en PHI-certificering?

Bag certificeringen står det tyske passivhus institut (deraf PHI), der er en vigtig aktør i branchen for lavenergi- og passivhusbyggeri. Instituttets anbefalinger vejer tungt, og anerkendelsen af Comfort CT150 er en blåstempling af anlæggets effektivitet, inklusiv dets lave levetidsomkostninger, høje rentabilitet og ikke mindst temperaturvirkningsgrad. Læs mere om PHI på www.passiv.de.

FAKTA: Om Nilans Comfort CT150 ventilationsanlæg

Comfort CT150 ventilationsanlægget er blandt de eneste universelle ventilationsanlæg med modstrømsveksler, der har opnået en PHI-certificering. Anlægget er universelt på grund af konstruktionen, der muliggør både vandret og lodret montering. Comfort CT150 er højeffektivt og har et kompakt design, der gør anlægget meget velegnet til installation i rækkehuse, lejligheder og sommerhuse, hvor pladsen kan være trang. Se mere om Comfort CT150 på www.nilan.dk.

Om Nilan

Nilan udvikler og producerer energivenlige ventilations- og varmepumpeløsninger af højeste kvalitet, der sikrer et godt indeklima og lavt energiforbrug under hensyntagen til miljøet til både erhverv og private. Internationaliseringen af Nilan har været støt stigende siden grundlæggelsen i 1974, og virksomheden er i dag repræsenteret i størstedelen af Europa. Læs mere på www.nilan.dk.

Kontaktinformation

Peter Sønderskov

Eksport- og marketingchef i Nilan A/S

Tlf.: +45 40 19 22 25 (direkte) - +45 76 75 25 00 (hovednummer)

Mail: [email protected]

www.nilan.dk

Emner


Passivhus certificering Decentral ventilationsløsning Godt indeklima Comfort CT150 Ventilation