Pernille Rosenkranz-Theil vinder Valgvideokonkurrence
Pressemeddelelse maj 31, 2011 PolitikBlandt 168 indsendte forslag løber Socialdemokraten Pernille Rosenkranz-Theil af med førstepladsen i Kort&Godts valgvideokonkurrence. Filmmanden Kenneth Petersen fra København er skaberen af idé og produktion og vinder med filmen “Nedtur” ved denne lejlighed 10.000 kr. kontant.
100 folketingskandidater fra alle politiske partier blev inviteret med i konkurrencen om produktion af valgfilm, udfra nogle simple principper. 38 folketingskandidater valgte at deltage i konkurrencen i håbet om at vinde og vinde en god film til det forestående valg.
Pernille Rosenkranz-Theil træk det længste strå og står nu med en færdigproduceret valgfilm til fri afbenyttelse i den kommende valgkamp.
Den kreative bag idé og udførelse af vinderfilmen er Kenneth Petersen fra København, som sidste år blev uddannet Cand.mag. fra Film- og Medievidenskab fra Københavns Universitet. Med i bagagen har han også en uddannelse som multimediedesigner og fotograf. Kenneth blev undervejs i processen assisteret af Morten Neubert (Regi) og Stefan Garfield Rasch Holm på lydsiden.
Kenneths udgangspunkt var at udvikle en ide til en film som kunne produceres uden de store udgifter.Derfor blevpræmissen at det skulle være en location og en optage dag og et fåtal af medvirkende. Skuespillerne og statisterne blev fundet på castingportalen DASK-online.
“Det er naturligvis ikke sidste gang der er Kort&Godt”, beretter arrangør Tommy Duus. “Et nyt koncept præsenteres snart, så den kreative og filmmagerne derude kan godt kridte skoene”.
Ønsker man at følge med inden næste konkurrence, kan man oprette en gratis profil på Youtube: www.kortoggodt.info
Se Vinderfilmen fra youtube direkte her: http://www.youtube.com/watch?v=41WbEVR7KqY
Kontakter
Emner
Politik