PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/pensionsindbetalinger-s%C3%A6tter-igen-ny-rekord-4739

Pensionsindbetalinger sætter igen ny rekord

Pressemeddelelse januar 8, 2008 Økonomi

Mange danskere satte store summer ind på pensionskontoen i 2007, og alt tyder på, at de samlede indbetalinger igen sætter rekord. Det samme billede tegner sig i Sparekassen Sjælland, hvor pensionschefen melder om rekordstore indbetalinger på kapitalpensions- og ratepensionskonti.

Svjch
Pensionschef Jørgen Bo Christensen

Som sædvanligt var december højsæson for indbetalinger på pensionsordninger, og der var de sidste dage i året stor travlhed i banker og sparekasser med at få overført penge til kundernes pensionskonti.


Alt tyder da også på, at indbetalingerne i 2007 vil komme til at overstige de godt 100 mia. kroner, som blev sat ind i 2006.


Vækst på 25%
Det er en tendens, som Sparekassen Sjælland kan bekræfte. Her kan pensionschefen, Jørgen Bo Christensen nemlig også melde om rekordstore indskud, som ligger godt 25% over forrige års indbetalinger.


- Vore medarbejdere har haft travlt hele året, men virkelig ligget vandret det meste af december måned for at rådgive og vejlede vore kunder i forbindelse med deres pensionsordninger. Derfor er det dejligt, at vi nu atter kan konstatere et rekordår i sparekassen med en vækst på mere end 25% i de samlede pensionsindbetalinger, fortæller Jørgen Bo Christensen.

  

Bedre overblik
Han nævner, at væksten i særdeleshed skyldes, at stadig flere kunder har indset, at det er en god ide at samle alle deres forskellige pensionsordninger i sparekassen og dermed få et bedre overblik over, hvad man sparer op og har til rådighed, når pensionsalderen indtræder.


- Udover overblikket og den mere personlige og kompetente rådgivning, kunden får ved at samle det hele hos os, så giver vi også vore pensionskunder mulighed for individuel og kurtagefri  pensionsformuepleje. Det finder de fleste pensionskunder særdeles interessant, pointerer Jørgen Bo Christensen.   


En gennemsnitlig pensionsopsparing har med de rekordstore indbetalinger i 2007 en værdi på ca. 1 mio. kroner. 

Kontakter


Lars Petersson

Ordførende direktør
Sparekassen Sjælland
lap@s****** Vis...
59481*** Vis...

Emner


Økonomi