Patienter med brud bør undersøges for knogleskørhed
Pressemeddelelse marts 2, 2006 HelseNår kvinder over 50 år brækker hoften, lårbenet, underarmen og håndleddet, skyldes det i 90% af tilfældene knogleskørhed. Imidlertid er det stadig kun 10-15%, der henvises til udredning for knogleskørhed i forbindelse med indlæggelsen på hospitalet på trods af, at moderne behandlingsmetoder direkte kan styrke knoglemassen, så risikoen for fremtidige brud nedsættes markant.
Knogleskørhed er en af de hyppigste aldersbetingede sygdomme. Den påvirker den daglige livsførelse og livskvaliteten for de over 400.000 danskere, der ifølge WHO i forskellig udstrækning er ramt af sygdommen.Har man knogleskørhed, har man stor risiko for at brække sine knogler. Fx indlægges i Danmark 10.000-12.000 personer om året med brud på hoften, og et tilsvarende antal gør sig gældende for andre typer af brud. En brækket hofte koster typisk 20-30 hospitalsdage, og hoftebrud er dermed den dyreste af alle diagnoser med i alt ca. 300.000 årlige sengedage på landets hospitaler. Herudover medfører brud på hoften, at 50% af de patienter, der var mobile før bruddet, efterfølgende er afhængige af hjælp fra andre. En stor del 33% - så afhængige, at de må på plejehjem.
Hvis bruddet i bund og grund skyldes en porøs knoglemasse som følge af knogleskørhed og overser man denne mulige årsag i forbindelse med behandlingen på hospitalet -, har patienten imidlertid stor risiko for at få endnu et brud inden for kort tid med store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger til følge.
Opdages en knogleskørhed i forbindelse med bruddet og bliver patienten sat i fx knogleopbyggende behandling for sygdommen, vil mange imidlertid kunne undgå yderligere brud. Behandlingsmulighederne er mange, og i dag kan selv de sværest ramte patienter med knogleskørhed hjælpes med fx knogleopbyggende medicin, hvis de konsulterer en endokrinolog, som er betegnelsen for det lægefaglige speciale, som knogleskørhed hører ind under.
Alle i risikogruppen bør undersøges
Da regeringen vedtog projekt Sund hele livet i 2002 lagde den blandt andet op til en skærpet indsats på området for knogleskørhed. Dette indebar i første omgang, at der skulle udvikles retningslinier og anbefalinger for systematisk faldudredning og faldforebyggelse på sygehusene for patienter over 65 år.
Diagnosticering af knogleskørhed i forbindelse med brud ligger klart inden for dette område, og enkelte sygehuse har i den mellemliggende periode intensiveret fokus på området og henviser patienter i risikogruppen til nærmere undersøgelse for knogleskørhed. Langt de fleste sygehuse rundt omkring i landet har dog stadig ikke faste procedurer på området, der kan afdække en eventuel knogleskørhed. Her sendes patienterne blot direkte hjem efter behandlingen af deres brud, hvilket indebærer stor risiko for, at de kommer igen med et eller flere nye brud, inden der er gået et år.
Patienter bør selv være opmærksomme
Den manglende garanti for, at det hospital, man er indlagt på, aktivt er opmærksom på, at knogleskørhed kan være den direkte årsag til et brud, betyder i praksis, at alle patienter over 50 år selv bør være opmærksomme på risikoen for knogleskørhed som årsag til fx hoftebrud og bede om at blive henvist til en endokrinolog med henblik på nærmere udredning i forbindelse med indlæggelsen.
Det gælder ikke mindst, hvis bruddet er opstået efter fald i stående eller gående stilling eller uden anden oplagt årsag.
Det er bedre at forebygge end at helbrede, og kan man undgå en brækket hofte, arm eller ryghvirvel ved at styrke en svækket knoglemasse, er der sparet meget såvel menneskeligt som på det offentlige sundhedsbudget. Knogleskørhed kan i de fleste tilfælde behandles og dermed nedsætte risikoen for nye brud hos den enkelte patient.
Fakta
Om knogleskørhed:
Hver 3. kvinde og hver 5. mand rammes af knogleskørhed
Mellem 10- og 12.000 danskere brækker hvert år hoften, et tilsvarende antal brækker ryghvirvlerne, ca. 120.000 brækker underarmen. Langt hovedparten af brud hos patienter over 50 år skyldes knogleskørhed. Har man ubehandlet knogleskørhed er risikoen for at få mere end ét brud øget markant.
Smerter i ryggen kan være tegn på brud på rygsøjlen. Brud på rygsøjlen medfører foruden smerter med tiden krumning af rygsøjlen, men forbliver ofte ubehandlede, fordi selve bruddene i modsætning til andre typer af brud ikke er synlige for det blotte øje.
Diagnosticering af knogleskørhed og efterfølgende behandling nedsætter risikoen for brud og nedsætter de menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger i forbindelse med behandling af gentagne brud.
Knogleskørhed behandles på sygehusenes endokrinologiske afdelinger.
Om brud på hoften:
58% af alle hoftebrud sker før 80 års-alderen.
10-12.000 hoftebrud om året svarer til ca. 300.000 sengedage på hospitalerne.
Hoftebrud medfører kortere levetid og reduceret livskvalitet.
30% af patienterne med hoftebrud bliver afhængige af andre.
Knogleskørhed er skyld i ca. 90% af alle hoftebrud i Danmark.
25% af alle kvinder og 5% af alle mænd får hoftebrud i løbet af livet. Alene disse brud koster årligt staten omkring 1 mia. kr.
Hoftebrud medfører årlige kommunale merudgifter til:
oPlejehjem: 1240 mio. kr.
oHjemmehjælp: 970 mio. kr.
oMadudbringning: 20 mio. kr.
oGenoptræning: 8,5 mio. kr.
Brud på hoften behandles på de ortopædkirurgiske afdelinger.
Yderligere oplysninger:
Ulla Knappe, landsformand for Osteoporoseforeningen, telefon 8613 9125, [email protected]
eller
Professor, Peter Schwarz, Osteoporoseambulatoriet, Geriatrisk/reumatologisk afd. B, Amtssygehuset i Glostrup. Telefon 4323 4595 (direkte), tlf. 4323 3090 (sekretær), fax. 4323 3931
e-mail: [email protected]
Emner
Helse
Følg