PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/patienter-beklager-sammenbrud-5445

Patienter beklager sammenbrud

Pressemeddelelse juni 3, 2008 Samfund

Det er helt urimeligt, at patienterne på syvende uge holdes som gidsler i sundhedskonflikten. Danske Patienter appellerer til en løsning i denne uge

Logo dp
”Det er dybt beklageligt og helt uforståeligt, at parterne ikke kan finde en løsning,” udtaler formand for Danske Patienter, Torben Lund, i forbindelse med, at Sundhedskartellet og Danske Regioner endnu engang har stoppet overenskomstforhandlingerne.
På syvende uge bliver patienterne holdt som gidsler i sundhedskonflikten, og patientforeningerne får flere og flere henvendelser fra patienter, der er fortvivlede over situationen. Flere end 318.000 operationer og behandlinger er blevet aflyst siden strejkens udbrud.
”Det kræver fleksibilitet og imødekommenhed, når to parter skal indgå en overenskomst. Vi må på det kraftigste appellere til, at parterne finder sammen om en løsning senest i denne uge. Det haster med en afklaring for de mange patienter, der helt uden skyld er kommet i klemme,” siger Torben Lund.
Danske Patienter repræsenterer følgende foreninger med til sammen flere end 725.000 medlemmer: Astma-Allergi Forbundet, Danmarks Lungeforening, Dansk Epilepsiforening, Dansk Fibromyalgi-Forening, Dansk Parkinsonforening, Diabetesforeningen, Gigtforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, Nyreforeningen, Scleroseforeningen og Sjældne Diagnoser.

Yderligere oplysninger
Torben Lund, formand: 22 26 35 66
Morten Freil, direktør: 30 54 43 49

Emner


Samfund