PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/passivhuset-skaber-v%C3%A6kst-i-underdrejet-byggebranche-12466

Passivhuset skaber vækst i underdrejet byggebranche

Pressemeddelelse september 30, 2011 Byggeri

- Passivhussegmentet udgør et lyspunkt i dansk byggeri, og vores første år har været præget af konstant fremgang med massiv travlhed indenfor alle kerneområder, konstaterer arkitekt MAA og certificeret passivhusdesigner Søren Riis Dietz fra Dansk Passivhus Center, som det sidste år blandt andet har stået for certificering af en stribe nye private passivhus-villaer

Søren Riis Dietz, Dansk Passivhus Center

- Konkurrencen er overordentlig skarp, og vi er oppe mod meget stærke interesser i det traditionelle og kriseramte danske byggeri, men det seneste år har passivhuset og konceptet bag udviklet sig til et af byggebranchens få vækstområder.

- Vi oplever en massiv og fortsat stigende interesse for at bygge passivt efter de globale principper fra Darmstadt, og ikke mindst ser mange af landets boligforeninger passivhuskonceptet som det økonomisk og energimæssigt mest attraktive alternativ, uanset om det gælder nybyggeri eller renovering.

Det er lederen for Dansk Passivhus Center arkitekt MAA og certificeret passivhusdesigner Søren Riis Dietz, der – med afsæt i et hektisk år som nystartet virksomhed - overfor byggeriets pressebureau tegner konturerne om et vækstområde i den fortsat underdrejede danske byggesektor.

Isbryderprojekter medesco-passiv-finansiering

- Siden firmaets start i september sidste år, har vi i samarbejde med Passivhaus Institut Darmstadt blandt andet stået for passivhuscertificering og udvikling af rækkehuse i Kolding og Svendborg, samt en stribe private, nordjyske villaer og flere institutioner på Sjælland, ligesom vi er langt fremme med certificering af landets første passivhusskole i Hjørring.

- Derudover har vi i bredt sammensatte ’isbryderprojekter’ med deltagelse af Boligselskabernes Landsforening og Landsbyggefonden blandt andet stået fadder til landets første ESCO-passiv-projekter, hvor fremtidige besparelser på energi og drift ved energirenovering til passivhusstandard af sociale boligbyggerier i Hjørring og Frederikshavn inddrages i finansieringen, konstaterer Søren Riis Dietz.

Lederen fra Dansk Passivhus Center karakteriserer ESCO-passiv-modellen, der af firmaet er videreudviklet over en amerikansk model, som et banebrydende redskab i arbejdet med at energioptimere den danske bygningsmasse, og han tvivler ikke på, at modellen yderligere vil stimulere interessen for renovering til certificeret passivhusstandard.

- I et totaløkonomisk perspektiv er en passivhusrenovering, der optimerer hele klimaskærmens isoleringsevne til passivhusstandard, både på kort og langt sigt alle andre koncepter overlegne, og ved gennem en ESCO-passiv-model at udnytte de fremtidige besparelserne som del af finansieringen, kan tilbagebetalingstiden reduceres markant.

- Jo stærkere udnyttelse af passive varmebidrag, desto større besparelser og desto større bliver fordelene. Populært sagt betaler besparelserne for energirenoveringen, fastslår Søren Riis Dietz og pointerer, at Dansk Passivhus Center - som afsæt for udviklingen af en passivhus-orienteret ESCO-model - i samarbejde med passivhusinstituttet i Darmstadt har udviklet et statistisk grundlag for en
totaløkonomisk beregningsmodel samt totaløkonomiske modeller for energieffektivisering ved ombygning af eksisterende byggeri til
passivhusstandard.

Nye komponenter til passivhuset

- Samtidig har vi i samarbejde med byggeriets leverandører stået fadder til udvikling, design og certificering af af nye danske passivhuskomponenter og systemløsninger.

- Blandt andet er vi i samarbejde med Egernsund Tegl Amba langt fremme i udviklingen af en passivhusoptimeret, slank hulmurskonstruktion i tegl, og sammen med Skandia Windows har vi netop fået certificeret det første nordiske udadåbnende passivhusvindue, hvor indbygningen med karm og ramme indgår som en integreret del af designet, fortæller Søren Riis Dietz og efterlyser et stærkere dansk engagement i udviklingen af nye industrielt producerede passivhuskomponenter.

- Passivhuset er en global succes og rummer et betydeligt eksportpotentiale. På den baggrund kan man undre sig over, at udviklingen på dette felt i vidt omfang tegnes af mindre virksomheder, mens byggeriets store danske producenter holder sig tilbage.

- Vi har brug for at erstatte en snæver og traditionel fagspecifik rådgivning med målrettet dansk forskning og industriel produktion, ligesom vi har brug for et opgør med eksisterende forsyningspolitik til fordel for øget udnyttelse af gratis passivvarme fra solen og andre passive energibidrag.

Massiv uddannelsesindsats

- På den baggrund har vi i Dansk Passivhus Center fra dag ét set det som vores fornemste opgave at udbrede kendskabet til passivhuskonceptet og dets muligheder gennem foredrag, konferencer, workshops, netværksdannelser og undervisning på alle
niveauer, understreger Søren Riis Dietz og slutter:

- Således har vi i firmaets første leveår etableret en tæt netværksdialog med rigtig mange mindre og mellemstore nordjyske håndværksvirksomheder, og vi har et tæt samarbejde med Håndværkerakademiet EUC Nord omkring uddannelse af håndværkere
og faglærere.

- Endelig har vi som led i et tæt samarbejde med University College Nordjylland omkring videregående undervisning af byggeriets kommende rådgivere blandt andet stået fadder til et seks ugers kursus, der over ti moduler gearer ledige rådgivere til job som international passivhusdesigner.

Rammetekst:

Med skarp fokus på udvikling, design og certificering af nye passivhuse og passivhuskomponenter, udvikling og implementering af nye effektive finansieringsmodeller til energirenovering efter passivhuskonceptet samt en intensiv oplysningsindsats med rådgivning, foredrag og uddannelse har Dansk Passivhus Center i sit første leveår formået at positionere sig som en af landets førende rådgivere indenfor passivhusbyggeri.

Billedtekst:

- Vi oplever en massiv og fortsat stigende interesse for at bygge passivt efter de globale principper fra Darmstadt, og vores nyudviklede model for ESCO-passivrenovering, hvor fremtidige besparelser på energi og drift indgår i finansieringen af energirenovering, er på vej til at blive et hit i boligselskaberne, konstaterer lederen fra Dansk Passivhus Center, arkitekt MAA og certificeret passivhusdesigner Søren Riis Dietz i en status over aktiviteterne i firmaets første leveår.

Billedtekst:

I Hjørring har Dansk Passivhus Center blandt andet været primus motor i udvikling og certificering af Æblehaven, der omfatter 14 tæt-lave passiv+ huse – her ses en af husenes sydfacader, der fungerer som en stor solfanger med minimalt varmetab.

Billedtekst samkopiering/termografi:

Vinduerne i Æblehavens passiv+huse er ombygget med tre-lags-glas, der holder en overfladetemperatur på 19 grader og reflekterer varmestrålingen. Selv ved ti graders udetemperaturer har passivhuset - ved en lufttemperatur på 20 grader - behagelige 17 grader på alle overflader. Derved undgås nedkøling af luften, og trækgener ved de forholdsvis store glasarealer er helt elimineret.

 Yderligere oplysninger:

Søren Riis Dietz, Dansk Passivhus Center på telefon 29 45 28 54

Kontakter


Søren Dietz

Arkitekt MAA, passivhusdesigner og centerchef
Dansk Passivhus Center
sd@pa**************** Vis...
29452*** Vis...

Emner


Byggeri