PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/pas-p%C3%A5-hygiejnen-i-b%C3%B8rnebassiner-og-swimmingpools-651

Pas på hygiejnen i børnebassiner og swimmingpools

Pressemeddelelse juni 23, 2004 Livsstil

Mange børn får udslæt og sviende øjne


på grund af manglende vedligeholdelse.


Børnebassiner og swimingspools er sommerens store hits rundt i privathaverne. Og disse dejlige vand-oplevelser bør ikke spoleres på grund af manglende opsyn med hygiejnen. Forureningen kan eksempelvis komme fra støv, fugleklatter, algesporer og blade fra træerne. Men den hyppigste forurening kommer oftest fra de badende selv, som måske ikke har taget bad inden de springer i bassinet eller måske stadig har sololie på kroppen. Det kan  forårsage mikroorganismer, smudspartikler og organiske stoffer, der giver sig til kende i form af udslæt og sviende øjne samt synlig algedannelse i selve bassinet.

Firmaet Denform, som er Danmarks førende leverandør af børnebassiner, swimmingspools og spa har derfor udarbejdet en vejledning til korrekt brug af udendørs bassiner, som gratis kan rekvireres hos firmaet. Her skal blot nævnes nogle få grundregler:

Daglig pleje
Kontrollér pH- og klorindholdet med testsæt, justér med pH-minus eller pH-plus. (Klor-vejl. 1mg/l og pH 7,0 7,2).

Ugentlig pleje
Tilsæt langtidsklortablet i en flydende klorbeholder. Bundsug bassinet omhyggeligt og fjern evt. snavs ved vandlinie. Check vandstand mindst til midt i skimmeråbning. Er vandet uklart tilsættes flokmiddel. Filteret renses eller returskylles (min. 4-5 minutter). Check at anlægget kører regelmæssigt (støjfrit og fri for utætheder). Check om bassinbund, hjørner og vægge er rene. Genanbring alle plejemidler forsvarligt.

Ved at følge disse forholdsregler hele sommeren er der fortsat mulighed for masse af badeglæde og så koster det kun under to kroner om dagen at sørge for den nødvendige vedligeholdelse.

Billedtekst: Udendørs bassiner er sjovt, men hygiejnen skal også være i top.

Yderligere oplysninger fås hos Denform på telefon 86 24 69 00 eller på www.denform.dk


Kontakter


Emner


Livsstil