Parringsdans på jobbet skaber vækst
Pressemeddelelse april 1, 2014 Scor kollegaen Scor chefen PlandayMange virksomheder kigger skævt til, når to medarbejdere finder sammen hjemme i soveværelset. Men det er en gammeldags opfattelse, som bør revurderes, mener en successrig virksomhed. Flere internationale undersøgelser viser faktisk, at en lille romance på jobbet skaber vækst og opfordrer til samarbejde. Derfor lancerer den danske virksomhed, Planday, nu en dating-funktion til deres eksisterende produkt. Den skal tænde op for lysterne på kontoret, og det har allerede skabt positiv feedback fra både medarbejdere og chefer.
København:”Det er meget utraditionelt, at virksomheder støtter op om kærlighedsaffærer på arbejdspladsen. Men hele 52% af os vil på et eller andet tidspunkt hoppe i kanen med en af vores kolleger. Det er gammeldags at tænke, at sådan noget ikke må ske på kontoret, når virkeligheden tydeligt viser, at vi er enormt tiltrukket af de mennesker, vi går op og ned ad hele tiden,” udtaler Christian Jørgensen, Marketingschef i Planday.
En ny international undersøgelse viser, at virksomheder, der er åbne over for pardannelse i gennemsnit har 15% mere i overskud end virksomheder, hvor det er set ned på. Ifølge undersøgelsen skyldes det, at tæt samarbejde i privaten forbedrer samarbejdet på kontoret, og tanken om at skulle se hinanden igen skaber en spænding og glæde ved at møde ind hver morgen.
Planday tilbyder et vagtplanlægningssystem, hvor medarbejdere nemt og helt selv kan booke, bytte og afgive vagter. Systemet fungerer som en app på alle online og mobile platforme, hvilket gør det lettilgængeligt døgnet rundt. Derfor vil dating-funktionen være et udmærket tiltag til et allerede velfungerende produkt, da medarbejdere kan tilgå app’en hele tiden. Man får automatisk en dating-profil, og ved et enkelt klik kan man vælge, hvem af sine kolleger man gerne vil lære bedre at kende. Og cheferne er skam også med i dating-legen.
”Vi nedbryder barrieren mellem chefer og medarbejdere og inviterer til fælles dating på arbejdspladsen, og det er faktisk det, som de fleste ser som det største plus. Især mange chefer synes, det er positivt, at der bliver åbnet op for tabuet om ledere og ansatte, der dater. Og mange medarbejdere har udtalt, at de da helt sikkert vil følge deres lyst til at gå efter chefen, nu når chancen er der,” siger Christian Jørgensen.
De nye muligheder testes af og evalueres igen om præcist i et år – den 1. april.
Kontakter
Christian Jørgensen
Head of MarketingPlanday A/S
✉ caj@p********** Vis...
☎ 71991*** Vis...
http://www.planday.dk
Emner
Scor kollegaen Scor chefen Planday