PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/pandekagedagen-fejres-i-imerco-4814

Pandekagedagen fejres i Imerco

Pressemeddelelse januar 24, 2008 Mad & Vin

Så skal der vendes pandekager i luften og spises løs af høje stakke med syltetøj og sukker. Den 5. februar fejrer Imerco nemlig den årlige pandekagedag.

Pandekager

Pandekagedagen fejres i mange lande verden over, og blandt de tilbagevendende begivenheder er selvfølgelig at spise en masse pandekager og at afholde pandekageløb, hvor deltagerne skal løbe en vis distance, mens de vender en pandekage i luften. Den der kommer først over målstregen, uden at tabe sin pandekage, har vundet løbet. Det mest kendte pandekageløb afholdes i den lille engelske by Olney, hvor man har afholdt pandekageløbet - som i øvrigt kun kvinder må deltage i - i mere end 450 år!

Pandekagedagen holdes altid tirsdag efter fastelavns søndag og hænger traditionelt sammen med fastelavn. I gamle dage fastede kristne i 40 dage, og inden fasten gik i gang, holdt man pandekagedagen eller 'hvide tirsdag', fordi man skulle have brugt de hvide madvarer som mel, sukker og smør, man ikke måtte spise under fasten.

I Danmark bliver der i anledning af pandekagedagen i år afholdt en konkurrence for børn om at digte den bedste pandekagehistorie.


Pandekagedag hos Imerco

Imerco benytter også anledningen til at præsentere nogle særligt gode tilbud på pandekageudstyr fra Tefal.

I uge 6 sælger Imerco blandt andet en pandekagepande med pandekagedagens logo under bunden til kun kr. 89,95.

En pandekagepande har en lav kant, som gør det nemmere at bage og vende pandekagerne. En pande med slip let-belægning har også den fordel, at pandekagen kan steges helt uden fedtstof og stadig slipper panden, når den er bagt færdig. Tefals pandekagepander har desuden Thermo-Spot, et rundt mærke midt på panden, der bliver rødt når panden har den rigtige temperatur til bagning. På den måde bliver selv den første pandekage perfekt. I uge 6 introducerer Imerco også en elektrisk Tefal Party crepebager, der kan bage fire pandekager på én gang og er velegnet til at involvere børnene i pandekagebagningen.

Kom ind i din lokale Imerco på pandekagedagen og få tips til pandekagebagning og udstyr. Find din nærmeste Imerco på http://www.imerco.dk/.

Læs mere på http://www.pandekagedagen.dk/, hvor du også kan deltage i konkurrencer, læse pandekagehistorier og finde opskrifter på lækre pandekager.


Tips og tricks til pandekagebagning

  • Sigter du melet i lidt ad gangen, når du laver pandekagedej, undgår du, at dejen klumper.
  • Mælk eller fløde i dejen gør dine pandekager bløde og smidige. Det er godt, hvis pandekagerne skal kunne rulles sammen.
  • Vand eller øl i dejen gør dine pandekager sprøde og knasende. Du skal kun erstatte lidt af mælken med vand eller øl.
  • Almindelige pandekager kan sagtens fryses. Læg evt. et stykke bagepapir mellem hver pandekage, så de ikke fryser sammen.
  • Hvis du vil holde pandekagerne lune, til de skal spises, kan du stille dem på en tallerken i ovnen. Ovnen skal stå på 50 grader.

Emner


Mad & Vin