PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/p%C3%A5skekoncert-med-kammerkoret-camerata-6868

Påskekoncert med Kammerkoret CAMERATA

Pressemeddelelse marts 26, 2009 Musik

Kammerkoret CAMERATA opfører ny nordisk og engelsk kormusik ved tre koncerter i påskeugen. På programmet er bl.a. en uropførelse af den unge færøske komponist Trondur Bogason og det storslåede værk Nordisk Stabat Mater for kor og cello.

Koncerten består af tre værker for kor + 1 instrument samt et soloværk; to værker for kor og cello, et værk for kor og trombone og et værk for solotrombone. Foruden kammerkoret CAMERATA medvirker trombonisten Andras Olsen og cellisten Niels Ullner. Koncerten bliver dirigeret af korets faste dirigent Martin Nagashima Toft.

Koncerten indledes med John Taveners værk "Svyati-O Holy One", som han skrev i 1995 initieret af beskeden om en nær vens fars død. Værket er for kor og cello og er komponeret til en kirkeslavisk tekst, der næsten altid indgår i den russisk-ortodokse messe – ikke mindst ved begravelser, på det sted i ceremonien hvor forsamlingen har kysset den døde, kisten lukkes og bæres ud. Dernæst følger en uropførelse af "A Comet" for kor, soli og trombone, komponeret på bestilling af Kammerkoret CAMERATA. Musikken er af den unge færøske komponist Tróndur Bogason, og teksten er baseret på uddrag af bogen A Short Story of Nearly Everything af Bill Bryson. A Comet efterfølges af Arne Nordheims værk "The Hunting of the Snark" for solotrombone, og koncerten afsluttes med aftenens hovedværk "Nordic Stabat Mater", der ligeledes er et bestillingsværk fra Kammerkoret CAMERATA, dog tilbage fra år 2000 i anledning af  begivenheden ”Stemmer i 1000 år”. CAMERATA bad dengang fem komponister, to svenske og tre danske, fra samme generation om at skrive en sats til hver sin del af den gamle tekst om moderens sorg ved korset. De fik den oprindelige enstemmige melodi, men det stod dem frit for at bruge den. Dog skulle alle satser ende på tonen a. Resultatet er et stemningsmættet, gribende værk for kor og cello - kom og lyt!

Program
John Tavener: Svyati-O Holy One for kor og cello
Tróndur Bogason: A Comet for kor, soli og trombone
Arne Nordheim: The Hunting of the Snark for solo trombone
Arne Mellnäs, Sven-David Sandström, Ib Nørholm, Bent Lorentzen, Svend Nielsen: Nordic Stabat Mater for kor og cello

Tid og sted
4.4. kl.16.00: Århus Domkirke, Store Torv, Århus
7.4. kl.19.30: Literaturhaus, Møllegade 7, KBH N
8.4. kl.21.00: Bunkeflo Kirke, Vintrievägen 21, Vintrie, Malmö

Nærmere info
[email protected]
www.camerata.dk

Kontakter


Emner


Musik