PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/overgreb-nej-tak-en-ny-udgivelse-til-for%C3%A6ldre-p%C3%A6dagoger-og-l%C3%A6rere-2538

Overgreb - nej tak! - en ny udgivelse til forældre, pædagoger og lærere

Pressemeddelelse marts 27, 2006 Helse

Overgreb - nej tak! er et brugshæfte til forældre og professionelle om forebyggelse af seksuelle overgreb mod børn.

Overgreb - nej tak! handler om hvordan vi kan hjælpe vores børn til at blive mere glade, trygge og frie.

Overgreb - nej tak! giver voksne, børn og unge et sprog og nogle værktøjer til at snakke om seksuelle overgreb og især om, hvordan børn kan beskytte sig selv.

Hæftet består af lidt teori og viden om seksuelle overgreb mod børn og en grundig gennemgang af de redskaber børn kan bruge i optakter til overgreb.

Hæftet indeholder også forskellige opgaver, diskussionsoplæg og øvelser, der kan gennemføres sammen med børn og unge.
Overgreb - nej tak! kan anvendes af forældre, pædagoger og lærere. Indholdet er baseret på forfatterens mangeårige erfaring med undervisning af børn og unge i voldsforebyggelse.

”Her er fagligt funderet viden omsat til tilgængelig og anvendelig viden beregnet for voksne, som gerne vil tage emnet grænseoverskridende adfærd og overgreb op i dialog med børn og unge”
Kuno Sørensen, Red Barnet

Udgivet med økonomisk støtte fra Det Kriminalpræventive Råd.
Chris Poole har tidligere skrevet Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar, elkjaeroghansen, 2002.

I foråret holder Chris Poole følgende Glad, Tryg og Fri-kurser for piger i forebyggelse af seksuelle overgreb:
For piger 10-14 år: søndag den 30. april kl. 13-17
For piger 15-18 år: søndag den 21. maj kl. 13-17
Kurserne holdes i Dannerhuset, Nansensgade 1, København K
En tilmeldingsblanket tilsendes ved at sende en frankeret svarkuvert til:
Glad, Tryg og Fri, Att: Chris Poole, Søpassagen 6, st.th., 2100 København Ø

Se også: www.feministiskselvforsvar.dk

Sæt skub i arbejdet med forebyggelse af mænds vold mod kvinder og børn. Meld dig ind i Foreningen for forebyggelse af vold mod kvinder og børn.
Årligt medlemsgebyr er 100 kr. Du kan indbetale beløbet på konto 4400-3346083824.

Overgreb - nej tak!
Skrevet og udgivet af Chris Poole
ISBN 87-91171
32 sider, 60 kr. inkl. moms
bestilles på hjemmesiden http://www.feministsiskselvforsvar.dk
og hos boghandlere

Kontakter


Emner


Helse