PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/out-sider-vinder-sag-om-designrettigheder-22659

out-sider vinder sag om designrettigheder

Pressemeddelelse juni 9, 2016 Playfurn Retssag Designrettighed Out-sider Kopisag Loop

En sejr for det originale design, siger direktør Ib Mogensen

I går var det den Internationale Anti-kopidag, og på dagen blev det fra Sø- & Handelsretten offentliggjort, at møbelfirmaet out-sider har vundet en forbudssag over firmaet Uno Koncept. Uno Koncept, der i nogle år har været forhandler af out-siders produkter, lancerede i efteråret en ny produktserie under navnet Playfurn. Denne serie er i hele sit koncept en efterligning af den LOOP-serie, som out-sider lancerede samtidig med virksomhedens etablering i 2007, og som med stor succes er blevet udbredt over hele Europa. Forhandlinger med Uno Koncept om en forligsmæssig løsning endte resultatløse, og sagen landede derfor i Sø-og Handelsretten, som altså i går har givet out-sider medhold. Dommen forbyder Uno Koncept at producere og sælge sin Playfurn-serie. 

"LOOP er en vigtig produktserie for out-sider - en serie, som vi og vores designere er stolte af. Derfor er vi også superlykkelige for rettens afgørelse. Og så er det ikke kun en sejr for out-sider: Det er en vigtig sejr for det originale design og for alle, som arbejder kreativt og innovativt med design", lyder det fra out-siders direktør, Ib Mogensen.

Kontakter


Emner


Playfurn Retssag Designrettighed Out-sider Kopisag Loop