PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/osteoporoseforeningen-opruster-og-f%C3%A5r-ny-direkt%C3%B8r-19181
ad

Osteoporoseforeningen opruster og får ny direktør

Pressemeddelelse oktober 27, 2014 Knogleskørhed Ulla knappe SKØRE KNOGLER FOLKESYGDOM ULLA STEEN KNAPPE Osteoporoseforeningen REGINA BOYE FORMAND FOR LANDSFORENINGEN NY DIREKTØR LANDSFORMAND

Regina Boye tiltræder som direktør for Osteoporoseforeningen pr. 1. november.

47-årige Regina Boye tiltræder som direktør i Osteoporoseforeningen den 1. november 2014. Direktørposten er nyoprettet og en naturlig konsekvens af den positive udvikling og vækst, foreningen har opnået igennem de seneste år.

Regina Boye er uddannet sygeplejerske og har arbejdet i hospitalsvæsenet igennem 8 år. Efterfølgende har hun været beskæftiget i medicinalindustrien – herunder 12 år i Boehringer Ingelheim DK, senest som marketing- og sales manager.

”Kombinationen af sygefaglig indsigt, et grundigt kendskab til behandlersystemet, erfaring med kommunikation og ledelse samt et veludviklet netværk er sammenholdt med Regina Boyes kommercielle forståelse ideel til en organisation som Osteoporoseforeningen. Osteoporoseforeningen er inde i en rigtig god udvikling, men det er nødvendigt at styrke den organisatoriske konstruktion, hvis vi skal sikre, at foreningen får den stemme og opmærksomhed, som de 550.000 danskere med knogleskørhed, vi repræsenterer, fortjener. Regina har den helt rigtige erfaring og personlighed til at lede den proces”, siger Ulla Steen Knappe, landsformand og formand for Osteoporoseforeningens bestyrelse.

”Dette var en mulighed, jeg var nødt til at tage imod. Osteoporoseforeningen er på alle måder en uhyre interessant organisation, der arbejder for en sag, som både har stor personlig konsekvens for mange danskere og massiv samfundsmæssig betydning. Samtidig er foreningen spændende, fordi den i vid udstrækning er båret af et stort, frivilligt engagement og relativt begrænsede ressourcer. Det giver nogle helt særlige udfordringer, som jeg glæder mig til at være med til at tage op”, siger Regina Boye.

Regina Boye bor i Randers sammen med sin mand og deres tre børn på 18, 15 og 8 år.

FAKTA OM OSTEOPOROSEFORENINGEN – LANDSFORENINGEN MOD KNOGLESKØRHED 

Osteoporoseforeningen er patientforening for mennesker med knogleskørhed. Foreningen oplyser om sygdom, risikofaktorer, behandlingsmuligheder, kost og motion og taler osteoporosepatienternes sag i forhold til fx læger og andet sundheds- og plejepersonale samt politikere og embedsmænd. Herudover støtter foreningen forskning i knogleskørhed.

Indsatsen over for borgerne, herunder patienter og pårørende finder blandt andet sted gennem afvikling af borgermøder, rådgivning, udgivelse af medlemsbladet Knogleskør samt foreningens diætist- og lægetelefoner, hvor medlemmerne kan ringe ind og tale med specialister på området.

Foreningen har ca. 12.000 medlemmer.

Osteoporoseforeningen har landssekretariat i Aarhus og har derudover 21 lokalforeninger spredt over hele landet.

FAKTA OM KNOGLESKØRHED 

Ifølge Sundhedsstyrelsen og WHO har 550.000 danskere knogleskørhed (osteoporose). Sygdommen har været klassificeret som folkesygdom siden 2002. Kun ca. 130.000 er diagnosticeret og i forebyggende behandling.

Næsten hver 3. kvinde og hver 6-8. mand, der i dag er fyldt 50 år, vil på et tidspunkt blive ramt af mindst ét knoglebrud som følge af knogleskørhed. Hvert andet brud, der rammer et mennesker over 50 år, skyldes knogleskørhed.

Læs mere på Osteoporoseforeningens hjemmeside: www.osteoporose-f.dk

Kontakter


Ulla Knappe

Landsformand
Osteoporoseforeningen, Landsforeningen mod knogleskørhed
ullak********************** Vis...
8613******************** Vis...

Emner


Knogleskørhed Ulla knappe SKØRE KNOGLER FOLKESYGDOM ULLA STEEN KNAPPE Osteoporoseforeningen REGINA BOYE FORMAND FOR LANDSFORENINGEN NY DIREKTØR LANDSFORMAND


ad