PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/organisatoriske-%C3%A6ndringer-i-hospitalet-valdemar-i-ringsted-12353

Organisatoriske ændringer i Hospitalet Valdemar i Ringsted.

Pressemeddelelse september 5, 2011 Erhverv

På vej mod enhedsorganisation - fra d. 1. september 2011 varetages alle kirurgiske aktiviteter direkte i Hospitalet Valdemar, og ikke i underselskabet Kirurgisk Enhed.

Siden Hospitalets opstart i 2000, har organisationen bestået af et moderselskab og forskellige underselskaber med forskellige ejerkredse. Selskaberne har alene fungeret som underleverandører af sundhedsydelser til moderselskabet, Hospitalet Valdemar.

Udviklingen de sidste år har gjort det klart for bestyrelsen i Hospitalet Valdemar, at moderne hospitalsdrift i dag kræver en stærk enstrenget enhedsorganisation og ledelse. I 2008 blev billeddiagnostisk Selskab således 100% ejet af Hospitalet Valdemar og fra d. 1. september 2011 varetages de kirurgiske aktiviteter direkte i Hospitalet Valdemar, og ikke i underselskabet Kirurgisk Enhed.

Selve patientbehandlingen foregår som tidligere ved, at patienter og henvisende instanser henvender sig til Hospitalet Valdemar.

"Dannelsen af den nye enhedsorganisation har ikke været nem og heller ikke altid båret af enighed mellem parterne, men ikke desto mindre, så fremstår Hospitalet Valdemar i dag som en styrket enhedsorganisation, som er klar til at tage de nye udfordringer op i fremtidens sundhedsvæsen" siger direktør Jens Jacobsen.

For yderligere information kan Jens Jacobsen kontaktes på telefon 40 63 09 14.

Jens Jacobsen, direktør

Hospitalet Valdemar

Kontakter


Emner


Erhverv