PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/optimistiske-boligejere-renoverer-som-aldrig-f%C3%B8r-12945

Optimistiske boligejere renoverer som aldrig før

Pressemeddelelse januar 19, 2012 Byggeri

Antallet af renoverings- og håndværkeropgaver er eksploderet efter nytår. Alene de første to uger af 2012 har de danske boligejere fået udført over 150 procent flere byggeopgaver sammenlignet med samme periode 2011.

De danske boligejere har trodset den økonomiske krise og forlænget nytårsfesten ind i januar. De første to uger af 2012 er antallet af bygge- og renoveringsopgaver steget med over 150 procent i forhold til samme periode sidste år. Den overraskende udvikling sker på et tidspunkt, hvor krisen fortsat buldrer derudaf, men danskerne lader sig tilsyneladende ikke skræmme.

”Udviklingen er ret overraskende, men igen i år ser vi, at danskerne benytter sig af håndværkerfradraget, som løber frem til nytår. Derudover er det mange år siden, at man har kunnet få en så billig håndværker, som tilfældet er i øjeblikket, og det motiverer boligejerne til at kaste sig over det nye køkken, tilbygningen eller de nye vinduer. Så vi har aldrig set nogen lignende,” siger kommunikationschef Michael Müller fra 3byggetilbud.dk, der er Danmarks førende formidler af håndværker- og byggeopgaver.

Væksten af arbejdsopgaver på 3byggetilbud.dk er den største i firmaets 11-årige historie, og de første to uger af 2012 har 90 procent af firmaets 1000 leverandører minimum fået én opgave. 

Populært at energirenovere
De mange opgaver spænder vidt fra badeværelsesrenoveringer til isoleringsopgaver. Men især antallet af energirenoveringer er i vækst, og det er især isoleringsopgaver, solceller, naturgas og jordvarmeanlæg, som danskerne investerer i.

”Danskernes store lyst til at renovere deres bolig sker formentlig også, fordi nogle ikke kan sælge deres bolig, og i stedet vælger de at sætte den i stand for at gøre boligen mere attraktiv for køberne,” siger Michael Müller, og tilføjer, at 3byggetilbud.dk’s bygherrer sætter pris på at kunne vælge det bedste tilbud mellem tre håndværkere.

Hele Danmark renoverer
De 150 procent flere renoveringsopgaver stammer fra hele Danmark lige fra hovedstadsområdet til Sønderjylland, fra Nordjylland til Fyn.

Vækst i antallet af renoverings- og håndværkeropgaver i Danmark de første to uger i 2012 i forhold til de første to uger i 2011. Kilde 3byggetilbud.dk.

Region Hovedstaden: 213 procent flere opgaver
Region Sjælland: 235 procent flere opgaver
Region Syddanmark: 193 procent flere opgaver
Region Midt: 187 procent flere opgaver
Region Nord: 180 procent flere opgaver

Se opgavernes fordeling på det vedhæftede Danmarkskort.

3byggetilbud.dk er drevet af AB Gruppen A/S, der driver nogle af Danmarks største boligsider, herunder Andelsportal.dk, Ejerportal.dk og Energihjem.dk. 3byggetilbud.dk er landets førende formidler af håndværksopgaver til hele Danmark.

Emner


Byggeri