PressPort logo
https://www.pressport.com/dk/news/pressreleases/optimer-effekten-af-dit-arbejdsteam-16919

Optimer effekten af dit arbejdsteam

Pressemeddelelse oktober 15, 2013 Uddannelse

High Performance Teams (HPT) er det nyeste skud på stammen inden for endagskonferencer fra Institut for Personaleudvikling. Konferencen bliver afholdt i samarbejde med foredragsholder, forfatter og erhvervspsykologisk rådgiver, Sebastian Nybo.

Sebastian Nybo vil til konferencen fortælle uddybende om High Performance Teams, der i sidste ende kan øge dit teams arbejdsglæde og lønsomhed med op til 30 %.

HPT eller High Performance Teams er ikke et helt nyt fænomen, men har gjort et comeback i erhvervslivet i forbindelse med den nyere tids overvældende informationsbølge. Denne informationsbølge har resulteret i, at vi hver især bliver klogere og klogere på et mindre og mindre fagspeciale. Samarbejde bliver derved nøglen til at kunne håndtere de komplekse beslutningsprocesser, da man så kan udnytte hinandens spidskompetencer.

Det er altafgørende, at teamene sammensættes på den mest optimale måde, eftersom den enkelte leder ikke kan rumme al den viden og erfaring, der er nødvendig i forbindelse med komplekse beslutninger.

Ifølge Sebastian Nybo kræver det derfor, at et High Performance Team ledes af den, der har de bedste og mest relevante kompetencer inden for det fagområde, hvor teamet arbejder på det aktuelle tidspunkt. Det kræver selvfølgelig, at medlemmerne i teamet har tillid til hinanden og håndterer opgaverne med dyb indsigt i hinandens kompetencer. Det er derfor afgørende, at kommunikationen er fri og klar, og at atmosfæren er præget af humor, lethed og glæde, da der ikke må opstå situationer, hvor det enkelte medlem føler sig udenfor eller oplever modstand. Det handler nemlig om et fælles mål og en fælles retning og ikke om de enkelte personers egne behov.

Institut for Personaleudviklings endagskonference med Sebastian Nybo vil beskæftige sig med de fem succeskriterier, der er afgørende for opnåelsen af et High Performance Team med fokus på adfærd og arbejdsglæde, sammensætningen af det ideelle team samt, hvorledes man styrker teamets effektivitet.

Er du interesseret i at få disse kundskaber integreret i dine teams? Så klik her, hvor du kan læse mere om HPT og tilmelde dig Institut for Personaleudviklings nyeste konference.

Emner


Uddannelse